E-mail 14-12-01 11.24 fra Århus Kommunes Vejkontor
Vi har som lovet undersøgt sagen vedr. overkørslen ved Nymarken og fremsender hermed begrundelsen for ændringerne.
"Vejdirektoratet har i forbindelse med en generel sikkerhedsvurdering af privatbanerne ønsket at blinklyssignalanlægget ved overkørslen Nymarken nedlægges.
Det har været vurderet, hvilke muligheder der var for at ændre krydsningen.
Det sikreste ville naturligvis være en tunnel under Odderbanen, men da der er meget få, der anvender overkørslen vil udgifterne til etablering af en tunnel ikke stå i et rimeligt forhold til, hvor mange passager der er.
Vejdirektoratet har derfor vurderet, at etablering af faste bomme og opsætning af skilte ved banelegemet om at toget skal give signal før passage af overgangen er den bedste løsning.
Løsningen er accepteret af Århus Politi.
Jernbanetilsynet har vurderet sagen og mener ikke at ændringen fra sikret overkørsel til ubevogtet overgang medfører en ændring af sikkerhedsniveauet."
Med venlig hilsen
Anne-Lisbeth Sørensen og Birte Nielsen, Vejkontoret