Logo
Forside Fællesrådet
Forside Fællesrådet Foreninger Institutioner Erhvervsliv Transport Bolig Kultur & Fritid Søg

Sagt og sket i 2003

Gml. Østergårdsvej høring 2003

I Fællesbladet nr. 1 2003 blev borgerne i Beder-Malling Ajstrup bedt om at give deres holdning til kende omkring en eventuel fremtidig lukning af Gml. Østergårdsvej ved baneoverskæringen. I bladet er det beskrevet i overordnede træk, hvordan lukningen rent praktisk kan tænkes foretaget.

Borgerne fik tre muligheder for at give deres holdning til kende. De kunne sende en e-mail til Jens Peder Kristensen, de kunne ringe til Jens Peder Kristensen, eller de kunne gå ind på Fællesrådets hjemmeside www.bma.dk og give deres holdning til kende ved at stemme.

Fællesbladet nr.1 2003 udkom omkring den 3. februar. Omkring en uge senere blev høringen omtalt i Århus Stiftstidende, hvilket tydeligt kunne mærkes idet flere henvendelser kom umiddelbart efter. I Stifttidende blev borgerne dog kun opfordret til at sende en e-mail eller stemme på hjemmesiden.

Her følger en gennemgang af de tilkendegivelser der er kommet.

Afstemning på hjemmeside

På Fællesrådets hjemmeside www.bma.dk blev der etableret mulighed for at besøgende kan give deres holdning til kende om en evt. lukning af Gml. Østergårdsvej. Alle med adgang til Internettet kan stemme, så afstemningen er ikke begrænset til borgere i Beder-Malling-Ajstrup området. Erfaringsmæssigt er det dog meget få borgere uden for området der benytter hjemmesiden, endsige kender dens eksistens.

Afstemningen har været muligt i hele februar måned.

Tabellen viser at ¾ af alle afgivne stemmer er imod lukning af Gml. Østergårdsvej. Kun 13% af stemmerne er positive over for en lukning af Gml. Østergårdsvej, mens 7% er neutrale og 7% siger ved ikke.

Ses bort fra de neutrale og ved ikke stemmerne, så stemmer 85% imod lukning og 15 for lukning af Gml. Østergårdsvej.

I forbindelse med den afstemning der blev gennemført i forbindelse med udgivelse af et særnummer af Fællesbladet i 2001, var der kun et afstemningspunkt ud af 13 der gav et ligeså markant udslag. Det var spørgsmålet om Oddervej skulle bevares som et naturskøn vej.

Der er klart tale om en overvældende modstand mod lukning. En klar modstand som, hvis ellers resultatet står til troende, ikke lader nogen tvivl om de lokale beboeres holdning til en evt. lukning.

Telefoniske henvendelser:

Der er i alt kommet 11 telefoniske henvendelser. 3 af dem fik ikke fat i mig. De 2 sendte i stedet en e-mail. Den sidste har jeg ikke været i kontakt med.

De 8 telefoniske resterende henvendelser repræsenterede alle modstandere af lukningen, som det fremgår af nedenstående resume.

Mejerivej

Det vil give mere trafik på Mejerivej. Bump vil være i modstrid med gennemkørsel forbudt skiltene idag. Jeg ser en lukning som et signal om at der skal mere trafik igennem. Bedre at lukke Mejerivej. Mange vil hellere køre ad Mejerivej end udenom. Specielt dem som bor tæt på.

Gammel Østergårdsvej

Opgav at få telefonisk kontakt og sendte i stedet en e-mail.

Engkærgårds Allé

Togbane har været her i mange år. Det er ikke fornuftigt at lukke overskæringen. Der vil blive tale om at vi skal en kæmpe omvej. Det er noget svineri.

Majsvænget

Det er en tåbelig idé at lukke Gml. Østergårdsvej. Jeg boede der fra 1960 til 1997. Der er ingen fare ved overskæringen. Jeg kan heller ikke forstå det øger sikkerheden fordi borgerne skal alligevel passere en overskæring, blot et andet sted.

Engkærgårds Allé

Er modstander af lukning af Gml. Østergårdsvej.

Nyvej 3

Opgav at få telefonisk kontakt og sendte e-mail i stedet

Gammel Østergårdsvej

Imod lukning af Gml. Østergårdsvej. Der har ikke været problemer med overskæringen i de sidste mange år. Da man valgte ikke at lave en tunnel på Holmskovvej sagde man ikke noget om at det kunne medføre lukning af Gml. Østergårdsvej.

Banevolden

Imod lukning af Gml. Østergårdsvej. Det vil give en stor omvejskørsel for beboerne på den forkerte side af skinnerne. Brug hellere kræfterne på Grenåvej.

Stenhøjgårdsvej

Har ringet uden at få kontakt

Gammel Østergårdsvej

Stærkt imod lukning af Gml. Østergårdsvej. Finder at passage ved stationen vil være mere farlig end passage ved Gml. Østergårdsvej fordi det netop er en bevogtet overskæring, hvor der med blink og lydsignal advares om at et tog kommer. Ved passage på stationen skal børnene selv i langt højere grad finde ud at passe på.

Engkærgårds Allé

Sagde bl.a. "Ringede igen fordi man godt vil vide hvad der sker i sagen. Du kan tro folk herude er sure. De vil godt meget snart have besked."

E-mail henvendelser

Der er kommet 12 e-mail, som alle repræsenterer modstand mod forslaget. Nogle af e-mail indeholder meget grundige og velargumenterede synspunkter, som det ikke har været muligt at give fuld retfærdighed i nedenstående opsummering. Et af e-mail indeholdt endda et kort med opmåling af afstande.

Engkærgårds Alle

Skriver: "I de 48 år har vi set mange trafikale løsninger og ikke alle lige heldige ,men lukke Gl. Østergårdsvej, havde jeg ikke fantasi til at nogen kunne finde på ,og med begrundelsen , at forbedre sikkerheden ved baneoverskæringen , minder mig mest om en molbohistorie , for om man kører over banen det ene eller det andet sted er sikkerheden den samme. Derimod kunne de fordoble sikkerheden ved at halvere togafgangene, idet der kun er få personer med især i dagtimerne." Har i øvrigt vedlagt kort, der viser afstandsforøgelsen ved lukning.

Bredgade

Skriver blandt andet: "Hvis der skal ske ændringer i Mejerivejs status ser vi naturligvis frem til at blive hørt. Ligeledes vil vi opfordre evt. beslutningstagere til at besigtige forholdene, så de kan overbevises om det tåbelige i forslaget. Indtil videre gemmer vi den juridiske vinkel på sagen."

Formand BMB afd. 8.

Skriver bl.a.: "Dette forslag er nok det mest u-gennemtænkte jeg længe har hørt om! .....alene Beder Malling Boligforenings Afdeling 8, som jo ligger i bunden af Østergårds vej, tæller ikke mindre end 112 husstande. Heraf en en del beboere ældre og gangbesværede. Som vi alle ved, så har vi kun een Brugs, hvor folk uden bil er henvist til at handle. Og skulle disse ældre og gangbesværede mennesker til at gå imellem ca. 700 m til mere end 1 km ekstra for at komme "til byen" og handle, så vil det være en grov tilsidesættelse af vores ældre medborgeres interesser. Og i den anden ende af aldersskalen, så har BMB afd. 8 en masse yngre beboere med børn, som hver dag skal i skole. Deres sikkerhed bliver jo ikke forbedret ved, at de skal gå eller cykle meget længere på Bredgade og alligevel over en jernbaneoverskæring! Og mens vi taler om sikkerhed, så kan jeg, fra nyere tid, ikke komme i tanker om uheld på vores jernbaneoverskæringer, som jeg har hørt om.

Mejerivej

Skriver bl.a. "Der kan ikke være tvivl om, at vi vil få en del mere trafik her på Mejerivej, end den der er i forvejen, hvis Gammel Østergårdsvej lukkes. Vi er af den opfattelse, at trafikken ikke vil aftage, blot fordi der kommer vejbump i hver ende af vejen. Afslutningsvis skal det siges, at vi bestemt ikke bakker op omkring Vejdirektorates forslag. Vi ser frem til, at Århus Kommune eller Vejdirektoratet orienterer os yderligere om, hvad der skal ske med Mejerivej. "

Gammel Østergårdsvej

Skriver som en del af et meget langt indlæg: "Til stor undren kan vi beboere på Gammel Østergårdsvej konstatere, at Fællesrådet tilsyneladende modsætter sig en lukning af vores vej. For os vil en lukning ikke blot være velkommen -det vil være en velsignelse!

Efter åbningen af Holmskovtoften er vores tidligere så fredelige villavej blevet omdannet til en ringvej. Lastbiler, traktorer, varevogne og personbiler benytter vejen til gennemkørsel..Beboerne lever nu i et sandt støjhelvede og flere af de gamle huse, der er placeret tættest ved vejen, er begyndt at slå revner som en direkte konsekvens af, at tonstunge lastvogns-tog passerer flere gange dagligt. Den tætte trafik af lastvogns-tog og håndværkere i varevogne begynder ved 7-tiden om morgenen, hvor byggemarkedet Råd & Dåd på Holmskovtoften åbner. Derefter kommer en lind strøm af billister fra flere by-dele, som tilsyneladende finder det hurtigere at benytte Gammel Østergårdsvej."

Smedegårds Alle

Skriver bl.a.: "Jeg har boet i Malling i snart 40 år, jeg er opvokset på Østergårdsvej, har stadig familie på Østergårdsvej og da jeg nu bor på Smedegårds Alle, har jeg alle år benyttet overskæringen næsten dagligt. Men jeg har aldrig nogensinde observeret nogen sikkerhedsmæssige problemer med overskærringen og jeg kan ikke mindes nogensinde at have hørt om ulykker ved overskærringen, - så hvori ligger det sikkerhedsmæssige problem. Jeg må ligeledes stille spørgsmålstegn ved løsningen på dette såkaldte problem. Mener man virkelig seriøst fra vejdirektoratets side, at Nyvej er egnet til at blive opgraderet til at blive den ene af to hovedfærselsårer til området vest for jernbanen. Udover at der ikke vil være noget som helst sikkerhedsmæssigt vundet ved forslaget ( ..måske endda tværtimod), vil det få uheldige konsekvenser for Malling som by. Vi får en vestby, der bliver afskåret fra den øvrige by i højere grad, end vi ser det i dag. I forvejen har vi fået et ingenmandsland, eller sort hul, i området omkring Stationspladsen og Gl. Østergårdsvej. Det fremkomne forslag forekommer at være en ide fremkommet ved et skrivebord langt, langt væk fra Malling by. "

Gl. Østergårdsvej

Som beboer på Gl.Østergårdsvej vil jeg gerne stemme IMOD lukning af vores vej ved jernbanen.

Gl. Østergårdsvej

Som beboer på Gl. østergårdsvej, ønsker vi IKKE vejen lukket ved banen.

Nyvej

Vi ønsker IKKE Gl.Østergårdsvej lukket ved jernbanen.

Nyvej

Skriver bl.a. "For det første må det i den forbindelse kunne forlanges, at Århus Kommune ikke baserer en eventuel beslutning herom på økonomiske betragtninger. Overvejelserne om at øge sikkerheden på overkørslen på Holmskovvej, herunder spørgsmålet om, hvordan dette kan finansieres, kan dermed overhovedet ikke have nogen sammenhæng med spørgsmålet om, hvad der skal ske på Gl. Østergårdsvej! "

Indlægget fortsætter med detaljerede begrundelser for følgende argumenter imod lukning:

Ønsket om at øge sikkerheden i baneoverskæringen på Gl. Østergårdsvej må kunne løses på en anden måde:

Stationspladsen

Skriver bl.a. "Som vel de fleste andre synes jeg ikke om planerne om at lukke Gl. Østergårdsvej."

Smedegårds Allé

Skriver bl.a. "Der hersker heller ikke nogen tvivl om, at lukningen vil være som at skære Malling midt over! Der har i hvert tilfælde ALDRIG inden for de sidste 42 år været et eneste ulykke ved overskæringen!!!!!!!!!!!! Så sikkerheden må da være i top. Vi forstår overhovedet ikke den begrundelse!"


© Kommentarer om indhold til Webeditor Opdateret d. 11.3.2003