Logo

Program forår 2010

Tilmelding

Debatskabende foredrag

TORSDAGSTRÆF

arrangeres i fællesskab med Malling sogn: Se nærmere beskrivelser om foredragene i Fællesbladet og kirkebladet. Tilmelding er unødvendig, mød bare op.

SANGEFTERMIDDAG MED BJARNE HAAHR

Tid: Torsdag 21/1-10 kl. 14.30-16.30.
Sted: Malling sognegård, Malling Kirkevej 3.

"Spurven sidder stum bag kvist" - en sangeftermiddag, hvor vi synger gamle og nye vintersange samt sange og viser med tekster af Piet Hein, Halfdan Rasmussen m.fl.

HØJSKOLEDAGE I MARTS

Arrangører: Fælles Fritid og aktivitetsudvalgene i Beder og Malling menighedsråd.

Tilmelding hos aftenskolen eller på Beder kirkekontor tirsdag og torsdag fra 11-15 på tlf. 8693 6017 eller eb@km.dk

HOLD 20

Tid: Lørdag 13. marts kl. 9.30 - 15.30.
Sted: Beder Sognegård.
Ved: Lektor David Bugge.
Pris: Kr. 60,- inkl. kaffe og let frokostbuffet.

Kl. 9.30-12 (med indlagt kaffepause):

Svig og kærlighed i Martin A. Hansens roman Løgneren.

Martin A. Hansens roman "Løgneren" står ikke blot som en af de bedst solgte danske romaner nogensinde. Bogen er tillige en nøgle til forståelsen af forfatterens syn på kærlighed, digt og løgn. Med udgangspunkt i beretningen om degnen Johannes Vig, hvis navn man ikke skal sige for hurtigt, vil foredraget vise løgnens forskellige former, men også løfte sløret for, hvordan løgnen undertiden kan indtage en positiv rolle, når den stilles i kærlighedens tjeneste.

David Bugge er lektor i Etik og Religionsfilosofi ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, hvor han bl.a. arbejder med forholdet mellem litteratur og kristendom. Han har skrevet bogen Medusas Søn om Martin A. Hansens forfatterskab. Foredraget forudsætter ikke, at man har læst "Løgneren".

Kl. 12-13: Frokostbuffet.

Kl. 13.00-14.30: Gensyn med Knud Leif Thomsens filmatisering af "Løgneren" fra 1970.

Kl. 14.30-15.30: Samtale om filmen og romanen - og afslutning.

HOLD 22

Tid: Lørdag 20. marts kl. 9.30 - 12.30.
Sted: Malling Sognegård.
Ved: lektor Gudrun Jessen.
Pris: Kr. 50,- inkl. kaffe og brød.

"Gilead" og "Hjemme" - to romaner af Marilynne Robinson. Med vidt forskellige aspekter, men inden for samme ramme af tid og sted, uddyber Marilynne Robinson i sine romaner om to familier i den lille prærieby i Iowa, hvad det vil sige at leve et kristent menneskeliv - og hvor svært det er.

Gudrun Jessen er lektor i engelsk og har samarbejdet med forfatteren Ida Jessen om oversættelsen af "Gilead". Dernæst har Gudrun Jessen været konsulent for forfatter Hanne Richardt Beck på oversættelsen af romanen "Hjemme", som er en fortsættelse til "Gilead". "Hjemme" forventes at udkomme tredje uge i marts 2010. Foredraget forudsætter ikke, at man har læst romanerne.


Lokal Hukommelse - Hjemmeside for Beder - Malling - Ajstrup Opdateret d. 12.1.2010