![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup og kirkeblad for Beder sogn ![]() Lokalcenter EskegårdenÆndret træffetidPr. 1. februar 2001 ændres pensionsmedarbejderens træffetid. Fremover træffes pensionsmedarbejderen tirsdage i lige uger fra kl. 9.00 til 12.00. Kristiansgården snart klar til indflytningI forbindelse med opførelsen af plejeboliger på Kristiansgården står de første lejligheder nu klar til fremvisning. Lørdag den 3. februar er alle interesserede meget velkommen til at kigge forbi på Kristiansgårdsvej 12, hvor to lejligheder vises frem mellem kl. 10.00 og 15.00. Flere besøgsvenner søges!Besøgsvennerne i Beder-Malling har brug for flere frivillige, som har tid og lyst til at besøge en medborger i området. Der er for tiden 13 besøgsvenner, som en gang hver eller hveranden uge besøger en medborger, der på den måde får et par timers hyggeligt samvær. Desuden mødes besøgsvennerne med hinanden på Eskegården én gang i kvartalet. Forudsætninger for at være besøgsven er blot at kunne afse et par timer af sin fritid og så have lyst til at lytte og snakke. Der er lige nu flere som venter på at få en besøgsven. Er du interesseret i at blive besøgsven eller vide mere om ordningen så kontakt ergoterapeut Helle Olesen på telefon 86 93 76 00. Bustur til PragVeteransporten Ajstrup-Beder-Malling arrangerer tur til Prag, Tjekkiet 10. juni til 16. juni for pensionister, efterlønnere og andre godt gående. Pris for deltagelse 3.700 kr. Tillæg for enkeltværelse. Inkluderet i prisen er bus, seks overnatninger, dobbeltværelse, morgenmad, fem x frokost, fire x aftensmad og dansktalende guide. Yderligere henvendelse om det fulde program og tilmelding: Ady Hansen, Præstetoften 26, Tlf: 86937947, 8330 Beder eller Holger Laursen, Ajstrupvej 36, Tlf: 86931133, 8340 Malling. FællesspisningFællesspisning foregår på Eskegården den sidste fredag i måneden kl. 18.00. I 2001 foregår fællesspisningen på følgende fredage: 26. januar, 23. februar, 30. marts, 27. april, 25. maj, 28. september, 26. oktober og 30. november. Tilmelding til Sophus Olsen på telefon 86 93 70 61 mellem kl. 9.00 til 12.00 fredagen inden fællesspisningen. Tilmelding sker følgende formiddage: 19. januar, 16. februar, 23. marts, 20. april, 18. maj, 21. september, 19. oktober og 23. november. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, revideret 17. marts 2001 |