![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup ![]() Beder-Malling Bibliotek Nyt fra biblioteketFor børnMandag d. 21. maj kl. 10: Der var engang... Eventyrfortælleren Peter Søvad fortæller på sin egen gakkede måde gamle folke-eventyr for de 4-7-årige. Gratis billetter udleveres fra d. 1. maj. For alleMandag d. 28. maj starter det store årlige salg af kasserede bøger. Kom og forsyn jer til sommeren - til græsplænen og stranden og toget og... Der er bøger for alle aldre og for enhver smag til 5 og 10 kr. pr. stk. og tidsskrifter til kun 1 kr. pr stk. Så længe lager haves. For dem med internetadgangAlle husstande har inden for den sidste måned modtaget et brevkort om, hvordan man nu kan bestille biblioteksbøger fra hele landet via adressen www.bibliotek.dk. Man indtaster sin bestilling og angiver på hvilket bibliotek, man vil hente det bestilte materiale. En mere udførlig folder herom fås på biblioteket. Bibliotek.dk er også en port til andre nettjenester. De fleste almindelige biblioteksbrugere vil fortsat være mindst lige så godt tjent med at gå direkte til basen i Århus Kommunes Biblioteker, som findes på www.aakb.dk eller samme base via dit lokale biblioteks hjemmeside: www.aakb.dk/lokal/beder For dem med specielle interesser og internetadgang og e-mail.Hvis du vil følge med i de nye romaner, særlige grupper af fagbøger, cd'er og videoer på Århus Kommunes biblioteker, kan du nu få automatisk besked pr. E-mail. Tilmelding sker via www.aakb.dk. Du kan selv sammensætte nyhedslísten, så den passer til dine interesseområder. Nyhedslisten udsendes en gang om ugen - normalt mandag - og indeholder forfatter og titel på de nye materialer. LokalplanerVi minder om, at lokalplanerne for vores område kan ses, lånes og købes på biblioteket. På kulturloftet kan man i fred og ro studere dem - eller de aviser og tidsskrifter, der ligger fremme sammen med forskelligt materiale om kommunen og amtet. Venlig hilsen |