![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Fra EgnsarkivetDer var engang...J. Torstensen![]() J. Torstensens købmandsgård i Malling i 1920-erne. Jens Torstensen købte forretningen i 1891 af Niels Jensen, der havde oprettet den i 1884. Torstensen havde før den tid haft en stor forretning på Norsminde havn. I 1936 blev bygningen her nedrevet til grunden og en ny opført. Det er bygningen, som er der i dag, bortset fra bygningen, hvor der nu er pizzaria. Fulden mølle![]() Fulden mølle er meget gammel. I 1610 omtales den som "Lillfulden Mølle" I tidernes morgen tilhørte den nogle selvejere, men i 1840 havde enken Maren Nielsdatter den i fæste af Moesgård. Møllen brændte i 1908, men blev genopført. Den har fungeret som mølle indtil 1950-erne. På billedet, som er fra omk. 1910, står møllersvend Ingvard Nielsen med sine børn ved mølledammen. Han byggede senere en motormølle i Mårslet. Mergellejet i Ajstrup
Beder Købmandsgård
I forrige nummer af Fællesbladet var der et billede af Beder Købmandsgård, og vi skrev, at Egnsarkivet ikke havde noget billede, hvor indgangen var i hjørnet. Arne Fogh fortalte i sidste nummer af bladet, at han i Egnsfilmen fra 1950, som han medvirkede i, gik ind af døren i hjørnet. Vi er kede af at fortælle Arne Fogh, at han husker galt. Vi har, straks efter at vi havde læst indslaget, set filmen igennem, og han går ind gennem en dør på landevejssiden af huset. Inde i butikken får han med møje og besvær ild i en stor cigar, hvilket alle vil kunne få at se på udstillingen i Beder Sognegård 24. - 27. maj, hvor Egnsfilmen vises. På et billede fra 1920-erne er indgangen ligeledes på siden, og på et lidt nyere billede kan man se kaffemøllen i hjørnevinduet. Billedet her viser butikken i 1930-erne. Der er en fin glasdisk, hvori forskellige varer er udstillet. Bag disken stod købmanden parat til at modtage kundens bestillinger, og alt blev fundet frem. Hvis man ikke havde en kurv med, blev varerne omhyggeligt stillet sammen og derefter pakket ind i brunt papir og en snor bundet om, så pakken var parat til at blive anbragt i cyklens bagagebærer. For at få afklaret uenighederne, har vi besluttet, at udlodde 4 flasker god rødvin, til den første som kan fremvise et fotografi af Beder Købmandsgård med indgang i hjørnet. Se også åbent hus arrangementet. Beder Mejeri fra 1930 eller 1886?I Fællesbladet nr. 2 har Egnsarkivet en side, hvor der i teksten til et gammelt billede af Beder Mejeri på Kirkebakken står, at mejeriet blev indviet d.19.dec. 1930. Denne dato er ganske givet rigtig, men hvad betyder så årstallet 1886, som ses på bagsiden af mejeriet? Venlig hilsen Fællesbladet har ladet spørgsmålet gå videre til Egnsarkivet, som svarer: Bygningen er fra 1930, men det første mejeri i Beder, som er Byvej 17, blev grundlagt d. 23. marts 1886. Det er dette årstal, man har sat på den nye bygning. Venlig hilsen |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, revideret 12. maj 2001 |