Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 13 - nr.3 - Maj 2001


Eskegården

Lokalcenter Eskegården

Aktivitetstilbud

Afdelingen for Sundhed og Omsorg har udgivet en pjece, som beskriver den brede vifte, der er af aktivitetstilbud ved lokalcentrene. På aktivitetsområdet findes tilbud, der er tilpasset brugernes behov. Hertil kommer, at lokalcentrene også er åbne huse, hvor blandt andet brugerråd og frivillige foreninger selv skaber aktiviteter, som alle områdets pensionister er velkomne til at deltage i.

Pjecen om aktivitetstilbud udleveres til aktivitetsafdelingens brugere, men derudover er alle interesserede naturligvis velkommen til at hente en pjece på Eskegården.

Foruden den nye pjece udsendt af Afdelingen for Sundhed og Omsorg har Lokalcenter Eskegården også sin egen lokale pjece, som fortæller lidt om de aktiviteter, vi tilbyder til alle pensionister og efterlønsmodtagere i Beder, Malling og Ajstrup-området.

Også denne pjece kan hentes på Eskegården, ligsom alle er velkommen til at kontakte personalet i aktivitetsafdelingen.

Kristiansgården

I det ene hus på Kristiansgården er alle 12 beboere nu flyttet ind, og er ved at vænne sig til hverdagen i de nye rammer. Efterfølgende flytter de resterende 12 beboere ind, og alle boliger forventes at være indflyttede senest 15. maj i år.


© Kommentarer om indhold til Webeditor, revideret 12. maj 2001

Fællesrådet Fællesbladet