![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Nyt fra FællesrådetPå mødet 30. maj diskuterede Fællesrådets forretningsudvalg blandt andet et ønske fra beboerne på Stenhøjgårdsvej, som har sendt et brev til kommunen om at fælde træer på sydsiden af Ajstrupvej fra gangtunnelen mod øst og erstatte dem med nye, f.eks. kirsebærtræer langs Agertoften. Kommunen har bedt om Fællesrådets holdning, og forretningsudvalget ønskede som udgangspunkt at beholde træerne. Niels Kjølhede følger sagen op. En del ønsker til placering af de ledige buslæskærme fra Århus, som vi skrev om i sidste blad, er sendt ind Fællesrådets forretningsudvalg, som nu sender dem videre til kommunen. "Annoncen" om en hjælpende hånd til uddeling af Fællesbladet bar frugt, idet Eva Szendrei henvendte sig. Velkommen til hende. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, revideret 05. august 2001 |