![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup LokalprojektetDet vil vi arbejde medAf Jørgen Bak, Dialoggruppen og Styregruppen for Lokalprojektet På baggrund af Midtvejsseminaret på Vilhelmsborg i marts måned har Dialoggruppen og Styre-gruppen arbejdet med en handlingsplan for Lokalprojektet i de næste to år. Den næsten færdige plan blev præsenteret på et møde i Beder Sognegård den 18. juni. Indledningsvis gav Niels Kjølhede en kort oversigt over projektetes udvikling og status. Blade er vigtigeJørgen Bak beskrev idégrundlaget for en ny arbejdsgruppe om Information og kommunikation. Det centrale problem i dag er at finde den information, man er interesseret i - uden at drukne i oplysninger, som man ikke har behov for. Blade er vigtige - her har vi Fælles-bladet, Beder-Malling Posten, Odder Avis og Aarhus Stiftstidende. Desuden er der internettet. Der meldte sig et par deltagere til arbejdsgruppen, der vil tage fat på arbejdet efter sommerferien. Velkomstbrochure til nye beboereArbejdsgruppen for Dialog og Samarbejde har i foråret mest arbejdet med handlingsplanen. Derudover fortalte Niels Blicher, at man i almindelighed havde opnået en betydelig forbedring af dialogen mellem lokalområdet og kommunen, og at man arbejdede med at få opsat informationsstandere og lave en velkomstbrochure til nye beboere i området. Bolig og trafik er "hot"Bolig og trafikforhold optager de fleste, og det giver sig blandt andet udtryk i, at Planlægning og Udvikling er den største og mest aktive arbejdsgruppe. Bredden af gruppens arbejde har ført til forslaget om at opdele gruppen i flere arbejdsgrupper: en, der skal arbejde med kommuneplanlægning, en (eller flere), der skal arbejde med lokalplaner og byæstetik og en, der skal arbejde med trafikforhold. Idé om blæksprutteEfter pausen præsenterede Niels Kjølhede ideen om at få lavet en 'lokal base' hvor en person vil være ansat som en form for blæksprutte, der kan fremme kommunikationen mellem lokalområde og kommune, styrke samarbejdet internt i lokalområdet og virke som en kvikskranke for henvendelser til det offentlige. De fire S'erPå midtvejsseminaret lærte deltagerne et nyt begreb: Små, Sikre, Synlige Successer. De sikrer, at et projekt har medvind. Jørgen Bak gav en oversigt over de ideer, der arbejdes med. Nogle af dem er nævnt tidligere i denne artikel, men som et umiddelbart udtryk kan her nævnes sommerudflugten på cykel i lokalområdet den 26.august. Niels Kjølhede rundede aftenen af med en opsummering og lancerede en vision om at etablere en bypark mellem Beder og Malling - blandt andet for at sikre, at de to byer ikke vokser sammen. Udover de nævnte arbejdsgrupper findes der også en arbejdsgruppe for Fritid og Kultur, der er parat til at hjælpe nye ideer på vej, og der har været udtrykt interesse for at lave en arbejdsgruppe om sociale forhold. Forretningsudvalget har kontaktpersoner for de forskellige arbejdsgrupper:
Hele handlingsplanen kan læses på www.bma.dk/lokalprojektet/handplan.htm |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, revideret 05. august 2001 |