![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup 90 nye boliger på ByagervejAf Jens Peder Kristensen, medlem af Fællesrådets forretningsudvalg og tovholder for Planlægning og udvikling Nyvej i Malling Den offentlige høring af lokalplanforslag 646 ved Nyvej i Malling sluttede den 29. august 2001 med to høringssvar. Fællesrådet har blandt andet udtalt, at den fortsatte udbygning af det vestlige Malling gør det vigtigt at finde en god måde, hvorpå de bløde trafikanter kan krydse Bredgade. Hele udtalelsen fra Fællesrådet kan findes på www.bma.dk/2001 90 nye boliger ved Byagervej Lokalplan 523 ved Byagervej (der hvor Holmbo Huse skiltede i lang tid) har været i nabohøring, da Holmbo Huse i forbindelse med et konkret projekt ønsker at flytte lidt rundt på det grønne område i midten. Fællesrådet har ikke haft indvendinger herimod, men har benyttet lejligheden til at gøre opmærksom på, at der bliver endnu mere brug for trafikregulering på Byagervej. Der bliver tale om 90 boliger, hvilket kan give en del ekstra trafik. Desuden er Fællesrådet bekymret for kapaciteten på Beder Skole. Endelig gør Fællesrådet opmærksom på, at det er kommunens politik at tinglyse forbud mod sprøjtegifte på områder med vandindvinding, hvilket også er gældende for lokalplan 523. Rådmand Hans Schiøtt har svaret, at udbygning af området er indarbejdet i den aktuelle prognose. Endvidere vil der for området blive tinglyst, at der ikke må sprøjtes i området. Hele udtalelsen fra Fællesrådet kan findes på www.bma.dk/2001, sammen med Hans Schiøtts svar. Vær med i Malling midtby-projekt Der har endnu ikke været møde i Malling midtby-projektet, hvor der skal udarbejdes en helhedsplan for hele området mellem Stationspladsen, Bredgade og Dancake (Vixor)-grunden. Fra Fællesrådets side er vi meget interesseret i at få beboere fra området med i en arbejdsgruppe. Er du interesseret, så kontakt Jens Peder Kristensen på 86 93 31 16. Du kan læse mere om projektet på www.bma.dk/2001. Rent grundvand frem for byvækst Når dette læses har kommuneplansforslaget været i høring for tredje gang. Fællesrådet havde inden da foretræde for udvalget for tekniske anliggender med et budskab om, at Beder og Malling skal holdes adskilte, og at grundvandsinteresserne mellem byerne skal varetages af kommunen, selv om det kan umuliggøre byvækst i området. Hele udtalelsen fra Fællesrådet kan findes på www.bma.dk/2001. Samme sted kan en kort opsummering af høringssvarene til tredje runde findes. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, revideret 07. oktober 2001 |