Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 13 - nummer 6 - November 2001

KIRKENYT

Fællesskab og håb

Mens jeg skriver disse linjer har jeg udsigt til en mangfoldighed af farver på efterårets træer, og de gule og orangegule blomster i altankassen gør mig glad på en grå oktoberdag. Bladenes forskellige former, størrelser og farver leder mine tanker hen på den kristne menighed, hvor vi er forskellige, og hvor vi i vor forskellighed supplerer hinanden. Men fælles for os alle er, at vi er sat til at glæde, hjælpe, støtte og opmuntre hinanden til at leve det liv i en verden under forandring, som Gud har givet os.

Jeg har nu fået det privilegium at være en del af fællesskabet omkring Beder Kirke og menighed, idet jeg skal vikariere i tre mdr. fra den 1. nov. under Klausagers orlov. Det ser jeg frem til, og jeg glæder mig til at møde menigheden i forskellige sammenhænge - både i glæde og sorg. Om mig selv er at fortælle, at mit udgangspunkt er det vestjyske, men at jeg også har hentet meget godt på de afrikanske og amerikanske kontinenter. Mit første kald/job efter at teologistudierne var afsluttet på Århus Universitet i 1980 fik jeg i Nigeria udsendt af det folkekirkelige missionsselskab Sudanmissionen. Det blev til 15 spændende og givende år, hvor jeg var engageret i et kirkeligt undervisningsprogram på græsrodsplan, hvor bl.a. lokale ledere i menigheden havde mulighed for at studere Bibelen, dogmatiske og etiske emner med henblik på at blive gode ledere i menighedsarbejdet. De sidste år underviste jeg på den lutherske kirkes præsteskole og lavede undervisningsmateriale på sproget hausa. Fra min studietid har jeg været optaget af islam og forholdet mellem kristne og muslimer, og ved at bo i et land, hvor kristne og muslimer ind imellem levede i et spændingsfyldt forhold til hinanden, blev mit engagement forstærket. Dette førte til studieophold i USA, hvor jeg beskæftigede mig med mission og islam - emner som også er relevante i en hjemlig sammenhæng.

Herfra gik turen til Gellerup, hvor jeg fra 1996 var ansat som islam-konsulent indtil jeg sluttede af med et år som vikar-præst. Det har været yderst givende at bo i et globalt samfund, som Gellerup jo på mange måder er, og dér på nært hold opleve, at vort land er på vej mod at blive et multietnisk og multi-religiøst samfund - på godt og ondt.

At der nu bor mange mennesker i vort land, der ikke deler vor tro eller kultur, skal vi ikke lade os skræmme af. Tværtimod. Det må udfordre os til at være stolte af det, vi elsker og har kær og give os mod til at fremme de værdier, der kan bygges og slides på.

Der er håb for os, også når vi synes, at fremtiden ser håbløst ud. Det bliver vi mindet om i advents- og juletiden. Håbet er på én gang både gemt og åbenbaret i den Gud, der har åbenbaret sin kærligheds væsen i og med den Jesus, der blev født julenat i Bethlehem. Han er vort håb. Han er faktisk vort eneste håb og vor eneste fremtid i den verden, der efter 11. sep. 2001 vist er så usikker som aldrig før. Og det gør godt at bede til Gud om, at han vil bevare os i håbet om en “ny himmel og en ny jord, hvor kærlighed og retfærdighed bor”, for, som J. Nordal Brun siger i nr. 550 i Den Danske Salmebog: “Beder, og I skulle få.” Med det løfte ønskes alle en god advents- og juletid.

Lillian Risum, fung. sognepræst