![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Nyt fra FællesrådetAf Jens Peder Kristensen, Forretningsudvalget Høringssvar om milliontabDen tredje høring resulterede i 12 høringssvar vedrørende vores lokalområde. En borger gør opmærksom på, at vedkommende er blevet påtvunget store omkostninger ved at sikre adgang til et område mellem Kirkebakken og Byagervej, som nu alligevel ikke kan bebygges. Odderbanen gør opmærksom på at hvis der bliver offentlig adgang langs banen overfor Malling Brugs, skal der opsættes et hegn ind mod banen. En advokat gør på vegne af en grundejer langs Fløjstrupvej opmærksom på, at vedkommende er blevet lovet en flytning af kommuneplangrænsen. Kommunens forslag om en 300 m zone uden byvækst af hensyn til Malling Vandværk får en anden advokat til at reagere. Han har udarbejdet detaljeret skrivelse for at vise, at forslaget "bygger på urigtige forudsætninger og er båret af usaglige hensyn". Brevet sluttes med: "Mine klienter har foreløbigt anslået deres tab og dermed erstatningskravets størrelse til kr. 10 mio." Seks borgere, en andelsboligforening, en grundejerforening og Malling Vandværk støtter kommunens forslag om en 300 m zone uden byvækst rundt om Malling Vandværks boring. Fællesrådets forretningsudvalg har generelt udtalt sig positivt om de ændringer, som kommunen foreslår i området. Dette høringssvar kan ses på www.bma.dk/2001. Hullet i cykelstienCykelstien langs Kirkebakken i Beder starter fint i øst, men stopper abrupt ved Kirkebakken 65, for så at blive ført videre på den anden side af sidevejen Kirkemarken. Dette hul i cykelstien er til fare for cyklister, men giver også store problemer for bilister, der skal ud fra Kirkemarken. De dårlige oversigtsforhold er igen blevet aktuelle, nu hvor der skal bygges en børnehave med 66 børn på Præstetoften. Hovedparten af trafikken herfra vil gå via Kirkemarken. Grundejerforeningen Kirke-bakken har gennem tre år skrevet til Rådmand Hans Schiøtt for at få en løsning, men intet er sket. For ca. et år siden gik byrådsmedlem Mar-grethe Bogner fra Socialdemokratiet ind i sagen, men trods livlig korrespondance mellem hende og rådmanden, skete der stadig ikke noget. Nu har Socialdemokratiet derfor fremsat et forslag til byrådsbeslutning om, at hækken som minimum skal fjernes, og at det skal undersøges, om der kan gennemføres en ekspropriation, så cykelstien kan føres igennem. Gravearbejdet langs Byagervej, Fløjstrupvej og SnovdrupvejMange har undret sig over det omfattende gravearbejde langs de tre veje, hvor der lægges blå rør ned. Forklaringen er, at Århus Kommune mangler rent vand, da adskillige vandboringer i byområder bliver lukket i disse år på grund af forurening. Derfor har Århus Kommunale Værker (ÅKV) boret efter vand i Ajstrup uden held. Efter nogle geologiske overvejelser har de så forsøgt igen, lidt tættere på Malling, nemlig langs Fløjstrupvej og langs Snovdrupvej, med stort held. Der blev fundet masser af vand. For et beløb på ca. fem mio. kroner etableres der nu pumpestationer ved de to boringer, og vandet føres gennem de blå rør til Bederværket. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, revideret Opdateret d.17.11.2001 |