Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 13 - nummer 6 - November 2001

• De raske har ikke brug for læge
• Nyt! Torsdagstræf i sognegården
• De 9 læsninger
• 25 års Jubilæums Julekoncert
• Korte artikler
• Gudstjenester, møder og koncerter
• pdf-udgave (læses med Acrobat Reader)

De raske har ikke brug for læge

I sine erindringer fortalte den russiske digter Ilja Ehrenburg, hvordan han i sin revolutionsbegejstrede ungdom sværmede for ordet “retfærdighed”: retfærdighed i samfundet, retfærdighed som karakteregenskab o.s.v. Men siden fandt han, at det var et hårdt og koldt ord. “Det er - sagde han - som metal i frost”. Og det er jo sandt; for vores retfærdighed skiller os ikke alene fra andre mennesker, men også fra al glæde, og vi bliver et afskrækkende eksempel for andre.

Eller anderledes udtrykt: Evangéliet er for alle, siger vi tit. og det lyder jo både kønt og folkekirkeligt. Men det passer bestemt ikke. Det er ialtfald ikke for de retfærdige; for hvad skulle de raske dog med en læge? Og evangéliet kan ikke prædikes for de retfærdige. De hører nok ordene; men de hører kun, at det da må være noget for mindre pæne mennesker. Det har altid været umuligt at trænge igennem til de retfærdige. og i vore dage er det så håbløst som nogensinde.

Som vi kan se af de evangéliske tekster, gjorde Jesus da heller aldrig forsøg på at få dem i tale. Han led ikke af den emsighed, hans kirke siden har lidt af når den gerne og især har villet på talefod med samfundets retfærdige, selvsagt fordi den så hurtigt selv var kommet til at bestå af retfærdige. Men han sagde: dette her er slet ikke noget for jer; jeg er aldeles ikke kommet for jeres skyld; jeg kalder slet ikke på retfærdige, kun på syndere. Han lod de retfærdige stå i al deres selvspejlende hæderlighed, og så vendte han dem ryggen. Og skulle evangéliet endelig forkyndes for de retfærdige så kan det kun ske ved at det bliver sagt: dette her kommer jer på ingen måde ved!

Ikke desto mindre kunne det godt være, at der lå en plan eller endda en slags list bag den metode; for selv de mest ispansrede retfærdige kan ikke lide at høre, at der er noget, som ikke kommer dem ved. Og deres uigennemtrængelige rustning har trods alt altid et eller andet svagt sted. De kan godt somme tider få en vag fornemmelse af at de mangler noget, midt i al deres retfærdighed; for nok er det storartet at være retfærdig og være den, som ingen kan sige noget på, og som, hvis der alligevel bliver sagt noget, i det mindste forbeholder sig ret til at blive fornærmet. Men der er aldrig nogen glæde ved det. Og opdager den retfærdige at han mangler glæden, så er han for alvor hjælpeløs.

Men hvem véd om det ikke godt kan blive til et begyndende tøbrud, som får ispanseret til at smelte. og jo mindre retfærdige vi bliver, i evangéliets lys, des gladere bliver vi også.

Malthe Madsen