![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup ![]() Grøn GuideMiljøvenlig om vinterenAf Grøn Guide Århus Syd Vådt koldt og glat - det har der allerede været en del af i år, og det kan blive ved et stykke tid endnu. Grus er en god og miljøvenlig måde at bekæmpe de glatte fortove på. I år er der også kommet miljømærkede produkter på markedet til erstatning for almindeligt vejsalt, men det er først og fremmest interessant for folk, der har brug for større mængder som f.eks. boligforeninger. Se mere om miljømærkede produkter til isbekæmpelse på Grøn Informations hjemmeside: www.greeninfo.dk og se mere. Sprøjtegift farligere end antagetEn af nyheder i december på ovennævnte hjemmeside er måske værd at bemærke sig: Sprøjtegift farligere end hidtil antaget. Ny engelsk forskning viser, at en såkaldt kemisk cocktail af flere sprøjtegifte i f. eks. frugt og grønt kan være mere end ti gange farligere end de enkelte sprøjtegifte hver for sig. Forskningen sætter spørgsmålstegn ved eksisterende grænseværdier. Så der er god grund til at vælge sine fødevarer med omhu - køb økologisk og gerne lokalt. Godt nytår! Genbrugscontainerens fremtidI øjeblikket arbejder Grøn Guide på et par rapporter bestilt af Kom- munen. Rapporterne handler om, hvad Århus Kommune kan gøre for at påvirke udviklingen i en bæredygtig retning. Det er spændende arbejde, men det har taget en del tid. Lokalt arbejder vi på at få åbnet genbrugsstationens genbrugscontainer igen hurtigst muligt. Det er besluttet, at direkte genbrug som i genbrugscontaineren skal fortsætte, og det skal ske også på de øvrige genbrugsstationer i kommunen, men det er ikke besluttet, præcist hvordan det skal ske. Skal det være i en container, under et halvtag og hvilke ting må genbruges osv. Har du gode ideer til hvordan ordningen skal være i fremtiden, så ring eller mail det til Grøn Guide. Tre guiderVi er nu hele tre grønne guider som holder til i Århus Syd på Beder-Malling bibliotek. Den nye grønne guide Lars Bo Nielsen arbejder med certificering "Grønt Fingeraftryk" af butikker, kontorer o.l.. Vil du vide mere om denne ordning, så kontakt os. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 27.1.2002 |