Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 14 - nummer 1 - Januar 2002

• Tilgivelse
• Korte artikler
• Gudstjenester, møder og koncerter
• pdf-udgave (læses med Acrobat Reader)

Tilgivelse

Hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? I evangeliet er det discipelanføreren Peter, der stiller dette helt berettigede spørgsmål. Og da Peter ikke er blottet for humanitet og dermed godt er klar over, at de berømte "alle gode gange tre" sikkert er for lidt og for let, så sætter han forsøgsvis tallet helt op syv. Så kan enhver høre, at den yderste grænse er nået!

Men nu viser det sig så, at Peters (og vores!) begreb om ret og rimeligt ikke stemmer ganske overens med det, Jesus har, idet han som bekendt svarer, at det rette tal må være 70 x 7!

Det svar skal jo nok være faldet gravalvorligt. Men man skulle da være mærkeligt skruet sammen, dersom man ikke aner et glimt i øjnene og en trækning ved mundvigene, der røber, at nu gør Vorherre nar, fordi det dog er så ubetalelig komisk med alle de her alvorlige mennesker, der ikke fatter et suk af det hele, men tror, at også den side af tilværelsen kan ordnes med tal. Aldrig har vel Vorherres humor glimtet mere underfundigt end i det svar: "70x7"!

Ja, men alligevel, vil vi jo nok sige: der må da være grænser for, ikke blot hvad jeg skal, men også for, hvad jeg kan finde mig i? Og også det er jo meget alvorligt tænkt elle sagt og for så vidt helt på linie med Peters spørgsmål. Men den, der spørger sådan, spørger forkert og får derfor også et forkert svar - eller må regne med at blive mødt med ironi. Det spørgsmål. Der rettelig skal stilles, lyder sådan: Hvad skal jeg gribe til, som forsynder mig imod min broder, hvis også Gud sætter grænser? Sådan skal der spørges. Og når der spørges sådan, så bliver det hele hurtigt mere alvorligt, end man bryder sig om; for så er det forbi med alle de fornuftige, moralske betragtninger, dem man har så god tid og råd til at anstille, så længe man mener at have sit eget på det tørre. Ikke for ingenting fortsætter Jesus da også her med at fortælle lignelsen om et menneske, som fik eftergivet en uendelig gæld, men derpå krævede sin næste for et komisk lille beløb. Om ham hedder det, at han mistede alt og blev sat i fængsel, indtil gælden var betalt, og det vil jo sige: på livstid. Og af den historie uddrages der så en kort, men fyndig prædiken: "Således skal min himmelske far også gøre mod jer, om I ikke af hjertet tilgiver enhver af jeres brødre".

Med andre ord: ikke noget om hvor tit, eller om, hvor vidt tre, syv eller for den sags skyld 490 gange er nok, men tilgivelse slet og ret, og det vel at mærke, ikke, fordi man er ædel og storsindet, tolerant og forstående - for den slags motiver afslører kun foragt for andre! - men fordi man er sådan stillet, at tilgivelse er det eneste, man har råd til, eftersom det er det eneste man selv har at leve af og håbe på.

Malthe Madsen