![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Trinbrætter trues af regnefejl
Hvis Odderbanen skal være et vigtigt element i lokaltrafikken, er det vigtigt med så mange stoppesteder som muligt, da brugere af offentlig nærtrafik har behov for at kunne stå af og på, tæt på stort set hvad som helst. Så kan diskussionen om nedlæggelse af trinbrætter hurtigt afsluttes. Det er da rigtigt nok, at de tre stoppesteder ikke bidrager med det største antal passagerer, men:
Nedlæggelse koster pengeOdderbanen har fået udarbejdet en rapport, som amtet har brugt i forbindelse med forslaget. Amtet konkluderer, at nedlæggelsen af trinbrætterne vil resultere i en årlig vækst i passagertallet på 80.000 og en årlig indtægtsfremgang på 800.000 kr. Nærlæses rapporten finder vi, at tallene er 23.000 og 270.000 kr. Den mindre indtægt skyldes, at man har glemt, at togpersonalet skal have løn, når de står på endestationerne og venter på at køre den anden vej. Men baggrunden for rapportens beregning er, at alle dem, der i dag bruger Banevolden og Egelund, vil trave til og fra henholdsvis Malling og Beder Station og fortsat bruge toget. Det tror vi ikke på. Enten vil man tage en bil eller en bus - eller blive hjemme. Så disse passagerer er tabt i forhold til Odderbanen. Endelig har nedlæggelsen ingen betydning for dem, der kører mellem Mårslet og Århus. Ved at gennemregne tallene med disse forudsætninger finder vi, at det rigtige resultat nærmere er et fald i passagertallet på 24.000 og et fald i indtægten på 150.000 kr. Dermed er det ikke engang en økonomisk fordel at nedlægge trinbrætterne. Jørgen Bak, Fællesrådet |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 8.4.2002 |