Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 14 - nr.2 - april 2002


Velbesøgt forårsmøde

54 engagerede deltog i debatten på Vilhelmsborg lørdag 16. marts

Mange fra lokalområdet og nogle få fra Århus Kommune havde tilmeldt sig mødet, som var en positiv oplevelse præget af livlig aktivitet og god stemning. Undervejs blev der lejlighed til at føle sig lille i de storslåede og smukt restaurerede historiske lokaler og til at få lidt mad.

Formiddagen var afsat til at opliste ønsker til forbedring af lokalområdet under de fem overskrifter:

  • Hvad er væsentligt for os?
  • Hvilken indflydelse ønsker vi at få?
  • Hvordan skal vi organisere os?
  • Kan vi forbedre informationen i lokalområdet?
  • Hvilken identitet har vi - eller ønsker vi at have?

Mange flipovere blev skrevet tæt og hængt op i lokalet. Eftermiddagen var afsat til gruppediskussion af de samme emner. Det mest overordnede var at få beskrevet en fælles identitet, byggende på områdets historie. Nogle stikord var: Byforskønnelse, beplantning og grønne områder.

På mødet tog vi ikke konkret stilling til, hvad der nu skal ske med de mange forslag. De vil indgå som arbejdsstof i Fællesrådets arbejdsgrupper og i samarbejdet med Århus Kommune.

Dagens proces-konsulent, som ledede slagets gang, pointerede vigtigheden af at sætte sig overskuelige mål med arbejdet. På www.bma.dk kan du nærlæse alle de mange forslag til at gøre vores område bedre.

Kig listen igennem, og er der et punkt, DU særligt brænder for og vil give dit bidrag til, så kontakt Blæksprutten. Så kan jeg sætte dig i forbindelse med andre, der brænder for netop det samme.

Så mon ikke vi, ved alle at "hugge lidt i sten", til sidst får bygget den "flotte katedral", vi ønsker os? (med en lettere omskrivning af fællesrådsformandens ord).

Gruppediskussion i Biblioteket

Lone Verner Nielsen, Blæksprutten


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 7.4.2002

Fællesrådet Fællesbladet