![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup ![]() BlækspruttenBlæksprutten brugesAf Lone Verner Nielsen, Blæksprutte Efter tre måneder som blæksprutte kan jeg konstatere, at jeg har et spændende arbejde med mange forskellige opgaver: Arrangementer som f.eks. forårsmødet på Vilhelmsborg, assistance til arbejdsgruppen omkring Mallinggård, indsamling af informationer fra medlemsforeningerne, assistance til forretningsudvalget og formanden, opfølgning på forskellige sager, og sidst arbejdet med at få flere buslæskærme til området. Forhåbentlig vil alle, på forskellig vis, opleve, at jeg gør en forskel. Det er en kunst at være fuldtidsansat og arbejde sammen med frivillige, der ikke altid er til at træffe, bl.a. på grund af deres arbejde! Jeg kunne godt ønske at se flere gå aktivt ind i arbejdet, og nu er der en chance for at melde sig til en af de projektgrupper, nævnt på side 4. Hver en lille indsats batter. Det er dejligt, at så mange er begyndt at forsyne mig med informationer enten pr. mail eller ved at ringe. Jeg har stadig en lang liste med steder og institutioner, som jeg ønsker at besøge ved lejlighed, men ring endelig selv, hvis der er noget, jeg skal vide. Endelig fungerer jeg jo som en slags lokal kommuneinformation. Alle spørgsmål er fortsat velkomne. Redaktionen efterlyser erfaringer med brug af blækspruttens service. Skriv til os og fortæl om din oplevelse. Tak for logoerneEn stor TAK til de seks personer mellem 6 og 66 år, der har arbejdet ihærdigt med at lave et logo til mig. Ni tegninger af glade blæksprutter var med i konkurrencen. Jeg er meget positivt overrasket over de mange flotte bidrag. Derfor var det også svært at udpege vinderen. Sammen med Fællesrådets forretningsudvalg har jeg valgt Kristian Baks forslag, som grafisk er bedst egnet. Det skal bruges her i Fællesbladet og på brevpapir. Jeg vil gerne bruge flere af de øvrige tegninger i forskellige sammenhænge. Et med mange detaljer kunne jeg f.eks. forestille mig at bruge i evalueringsrapport en.Kristian får et gavekort til Malling Bio. De øvrige indsendere kan afhente en lille belønning for deres indsats på Kulturloftet på Beder-Malling Bibliotek. Velkomstfolder på vejFællesrådet vil gerne byde alle nye beboere velkommen til området. Derfor arbejder blæksprutten på højtryk med at få indhold og billeder klar til en velkomstfolder, mens Berit Pedersen har lovet at hjælpe med layout (som hun tidligere gjorde for Fællesbladet). Folkeregistret hjælper med udsendelsen. Glæd dig til at se folderen, som bliver et indstik i et kommende nummer af Fællesbladet. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 27.5.2002 |