Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 13 - nr.3 - Maj 2002

Her kommer minicrossbanen

De nærmeste naboer på volden ved motocrossbanen

Britta Toft og børnene Carl Philip og Mette Sofie og deres far Ole Toft er de nærmeste naboer til den kommende minicrossbane mellem Gl. Østergårdsvej og Tisetvej, vest for Malling.

På billedet sidder de på den støjvold, som omkranser banen, der skal ligge til venstre for dem. Lige nu er den fyldt med begroede jordbunker og våde huller. Til højre, omkring 200 meter væk, ligger deres hus. En vej fører derfra op til banen. Alle, som skal køre på banen, skal køre fra Tisetvej og ind ad deres og naboernes privatvej, forbi Britta og Oles hus. De har sammen med de øvrige naboer protesteret mod banen, som de frygter vil give meget støj.

- Lige nu er vi dog mest bekymrede for, hvor meget trafik der bliver. Grusvejen er så smal, at to biler ikke kan komme forbi hinanden. Så vi frygter, når de store lastbiler begynder at køre, og de går i gang med at anlægge banen, fortæller Britta. De købte huset med stalden for to år siden, og har boet der halvandet år.

- Mange ville have stedet, dengang, for da forlød det, at den minicrossbane havde lange udsigter, fortæller Britta. En stor del af deres naboer, som har boet der i mange år, har i de sidste 10 år protesteret mod banen. For nogen tid siden havde de foretræde for teknisk udvalg i Århus Kommune, og de fik fem minutter til at forklare deres sag. Britta blev valgt til at føre ordet.

- Men det er altså svært at forklare den sag på så kort tid, så vi gav dem også noget på skrift, så de havde noget mere baggrund for beslutningen, siger hun.

Men protesten hjalp ikke, og for nogle uger siden bevilgede byrådet godt to mio. kr. til banen, der tages i brug om et lille års tid.

Tre hverdage og lørdag

Banen skal drives af Ungdomsskole Syd. Målgruppen er 14-18-årige. Et hold i ungdomsskolen dyrker allerede de små crosscykler ivrigt, men mangler et sted at køre. Banen får et hegn og en låge, så der kun kan køres på de aftalte tidspunkter, og bestemte støjkrav skal overholdes. Den anlægges i løbet af sommeren og er færdig i september, alt afhængig af vejret.

De unge må køre tre hverdage om ugen fra kl. 13 til 18 med 12 maskiner, onsdag dog fra kl. 14 til 20 og kun med fem maskiner. Desuden om lørdagen fra kl. 10 til 16 med fem maskiner. Der bliver fire årlige weekendstævner, og i ferierne må der kun køres to gange om ugen.

- Vi har ventet på banen i 12 år og glæder os til at tage den i brug, siger ungdomsskoleleder Edvard Pedersen. Ungdomsskolen er opmærksom på, at naboerne har protesteret mod banen.

- Ungdomsskolen vil overholde de begrænsninger, der er lagt på banen, og vi vil løbende være i kontakt med naboerne, lover han.

Minicrossmaskinerne skal fragtes ud til minicrossbanen hver gang, der skal køres. I miljøgodkendelsen står der nemlig, at der ikke må repareres på minicrosscyklerne ved banen eller påfyldes brændstof. Det skal klares ved ungdomsskolen. Hvor mange unge, der vil bruge banen, er uvist, men der regnes med omkring 40 unge fra Beder, Malling, Mårslet, og Solbjerg, men også tallet 250 har været nævnt.

Fællesrådets holdning

Britta fortæller, at naboerne ikke føler, de er blevet hørt i Fællesrådet, som gennem alle årene har været positiv overfor banen. Til det siger formand Niels Kjølhede:

- Sagen har ikke været omkring Fællesrådet i min tid som formand (to år, red.). Jeg er blevet ringet op af en af naboerne til banen, som ville høre Fællesrådets holdning. Jeg sagde, at vi ikke havde hørt nogen bred modstand mod den, og at det tidligere forretningsudvalg havde været positivt. Så det er vi også nu, indtil vi hører andet. Jeg har ikke modtaget noget skriftligt ønske om, at vi burde gå ind i sagen, eller argumenter for ikke at anlægge banen.

Fællesrådet mener, at det er vigtigt med aktiviteter, hvor unge kan brænde krudt af under kontrollerede former.

- Der er desuden så skrappe miljøkrav til banen, at vi tror, naboerne bliver meget lidt generet af banen, tilføjer han.

Om Fællesrådets muligheder for at bakke borgerne op i en sag siger han:

- Det er nok altid de brede interesser, vi varetager, frem for enkeltes. Men vi behandler alle de sager, som vi modtager skriftligt, og hvor der redegøres for sagen. Alle har jo også mulighed for at ytre sig i læserbreve og indlæg i Fællesbladet.