Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 15 - nr.1 - Februar 2003

Fortid og nutid på samme travetur

Af Kurt Pedersen, Malling

Hvad bygger de ved vandfaldet i skoven ved Vilhelmsborg, den gamle herregård, som nu er Danmarks Nationale Hestesportscenter? Hvorfor er en del af skoven fældet, og hvad skete der med H. C. Andersen, da hestevognen kørte galt? En travetur giver spændende svar.

Begynder man sin travetur fra "Det gamle Mejeri" og går mod nord ad vejen mod vandfaldet, kommer man ud på en dæmning, som er bygget i sidste halvdel af 1800 årene. Fra samme tid stammer det stenbyggede vandfald og en kanal, som nu er lukket, men blev brugt i forbindelse med en turbine, der leverede strøm til gården. Dæmningen blev bygget for at give flere "mølledage" til de tre vandmøller: Rokballe mølle, Fulden mølle og Skovmøllen. De hørte under Vilhelmsborg, men var bortforpagtet med garanti for et vis antal dage med vand nok til møllerne.

Få meter efter vandfaldet drejer vi til højre. Her er en byggeplads, hvor man er i gang med at etablere et omløbsstryg med en længde på 125 m, en faldhøjde på 9 m, 37 bassiner med en gennemsnitslængde på 2 m og en dybde på 0,5 m. Den maximale vandgennemstrømning bliver 370 liter/sek. Alt dette kan man læse på flotte plancher på begge sider af byggepladsen. Her kan man også læse, at alt dette etableres for at give laks og havørred endnu bedre gyde-betingelser.

Fortsætter man, på trods af skiltet "Adgang til byggepladsen forbudt" og hopper over det nye omløb, kommer man nu til en ny rydning i skoven til venstre, og til højre en ny bro, som giver forbindelse til stisystemet, som blev anlagt i parken sidste år. Rydningen i skoven er lavet for at genoprette det gamle sigt fra hovedbygningen til enkesædet Stenege, som ligger i den nordlige skovkant i Hørret skov.

Her kan man, om vinteren i Giber Å se vandstæren, en sort fugl med hvidt bryst, og lidt mindre end en stær. Den dykker mod strømmen efter insekter. Den overvintrer i Danmark, men yngler i Norge og Sverige.

Vi går nu op ad "serpentinerstien" til plænen foran hovedbygningen, fortsætter venstre om bygningen til nogle bøgehække, hvor vi finder ruinerne, eller fundamentet, til den første herregård, Skrumstrup, som blev revet ned i 1600-tallet og genbrugt ved opbygningen af Moesgård. Forhistorisk museum afdækkede disse rester i 1978.

Følger vi nu vejen mod Beder, kommer vi til en bro over Giber Å. Her kunne H. C. Andersen nemt være kommet til skade under et ophold på Vilhelmsborg i 1853. På vej fra en strandtur og tilbage til Vilhelmsborg, kørte hestevognen mod jernrækværket. Den kendte forfatter slap uskadt, men baronen, som selv kørte vognen, blev slæbt efter hestene.

Nu vender vi og går, ad en af flere muligheder, retur, og her er der rige muligheder for at se hestestaldene og de forskellige opvisnings- og træningshaller. Går man langs opvisningshallen i retning mod Mårslet, kan man via en sti og trappe til højre gå over en træbro og rundt om "Svanesøen".

Er man interesseret i Vilhelmsborgs historie fra Skrumstrup-tiden til "hestetiden", kan det anbefales at læse Ib Møllers bog "Vilhelmsborg" som bl.a. kan købes hos bageren på torvet i Beder.

Har man glemt termokaffen og de hjemmebagte boller, kan man lige smutte en tur ind i "Det gamle Mejeri", som nu er restaurant.