 |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup LokalprojektetAfslutning på LokalprojektetAf Jørgen Bak, Fællesrådets forretningsudvalg Det firårige samarbejdsprojekt mellem Beder-Malling-Ajstrup lokalområdet og Århus Kommune er nu blevet afsluttet, og der er blevet skrevet en rapport om projektetets resultater. På disse sider beskrives nogle hovedlinier. Hele rapporten kan læses på Lokal Hukommelse, www.bma.dk/lokalprojektet. Begyndelsen: En borgerundersøgelseI 1999 blev der gennemført en borgerundersøgelse i lokalområdet. Undersøgelsen viste, at der var et lokalt ønske om større indflydelse på kommunale beslutninger – navnlig på planlægnings-, trafik-, natur- og kulturområderne. Undersøgelsen gav et fint indblik i holdninger og synspunkter i lokalområdet og blev en god start. Samtidig var undersøgelsen i sig selv med til at øge kendskabet til forsøgsprojektet i lokalområdet. Der blev nedsat en styregruppe og et antal arbejdsgrupper. Arbejdsformen har betydet, at der er opbygget et godt forhold og en god kommunikation mellem deltagerne. Forsøg med BlæksprutteI 2002 har der været ansat en såkaldt blæksprutte. Blæksprutten har aflastet Fællesrådets forretningsudvalg og har været igangsætter af projekter og i kontakt med borgerne i lokalområdet. Blæksprutteordningen har været et meget betydningsfuldt element i projektet. Ordningen har givet Fællesrådet en betydelig aflastning og har tilført projektet drivkraft. Der har imidlertid vist sig ikke at være noget stort behov for en lokal kvikskranke-funktion, hvor borgerne kan henvende sig. InformationI hele projektperioden har det været vigtigt at holde borgerne i lokalområdet informeret om projektet for at sikre lokal forankring. Det er sket ved brug af især Fællesbladet og Lokal Hukommelse, www.bma.dk. Der er afholdt årlige møder i lokalområdet, hvor borgerne blev inviteret med til at diskutere projektet. Endvidere er der afholdt 2 seminarer for projektdeltagere og andre interesserede borgere, hvor de overordnede strategier for projektet er blevet diskuteret. Endelig er der afholdt et fællesmøde med kommunens øvrige fællesråd, der ved denne lejlighed har fået en nærmere orientering. Fokus på konkrete temaerProjektets lokale forankring er undervejs søgt fastholdt gennem et fokus på de lokalt formulerede, konkrete temaer. Arbejdet med konkrete temaer har været en øvelse i, hvordan dialog og samarbejde kan udvikles. De lokale projektdeltagere er først og fremmest optaget af fysiske spørgsmål. En af forklaringerne er formentlig, at der i forvejen er organisationer, der tager sig af spørgsmål på de sociale og kulturelle områder. Platformen for Fællesrådets arbejde er således overordnet set områdets fysiske fremtræden.Målene er til dels nåetDer er etableret et netværk mellem fællesrådet og kommunen. Netværket dækker dog ikke så mange områder, som det var formålet, og der har ikke været succes med at skabe lokale netværk. Projektet har betydet, at Århus Kommunes samlede viden om lokale interesser er højnet betydeligt. Samtidig er de lokale deltagere blevet klogere på kommunale beslutningsprocesser og på den kommunale organisations spilleregler og muligheder. Meget ressourcekrævendeProjektet har krævet mange ressourcer. Forløbet af Lokalprojektet har båret præg af, at deltagelse i projektet for nogle var en fritidsaktivitet og for andre en del af jobbet. Det har betydet, at det har taget lang tid at få konkrete resultater afsluttet. Det forekommer ikke realistisk at overføre forsøgsprojektet i fuld skala til andre lokalområder. Det betyder dog ikke, at de erfaringer, der er opnået, ikke kan drages til nytte andre steder. Det fremtidige samarbejdeBeder-Malling-Ajstrup Fællesråd er langt bedre kvalificeret til at søge indflydelse på kommunale beslutninger end tidligere. Det må forventes, at det netværk, der er skabt i Lokalprojektet, vil blive opretholdt fremover, om end med reduceret intensitet. Fremtidigt samarbejde med fællesrådene vil måske med fordel kunne målrettes efter de lokale interesser. Det kan være en relevant overvejelse, om fællesrådene generelt kan aflastes administrativt. Videre er det relevant at overveje muligheder for at styrke Fællesrådenes indsigt i kommunale arbejdsgange og beslutningsprocesser. Der vil næppe være perspektiver i udlægning af beslutningskompetence til fællesrådene. Dels kan der være juridiske forhindringer, dels er man lokalt ikke entydigt indstillet på at påtage sig det medfølgende ansvar, arbejdsbelastning og mulige lokale konflikter. Lokal deltagelse i beslutningsprocessen øger sandsynligheden for, at beslutningerne virker efter hensigten. Omvendt er der situationer, hvor der må træffes beslutninger under hensyn til helhedens interesser på bekostning af de lokale. Indflydelsen kan øges gennem en øget informationsindsats i forhold til lokalområderne og gennem øget brug af høringer af fællesrådene tidligst muligt. Der vil være stor interesse for inddragelse i kommuneplanlægning og lokalplanlægning, ligesom der vil være stor interesse for at få indflydelse på gennemførelsen af lokale projekter vedr. f.eks. grønne områder, vej- og stianlæg samt trafiksanering. Hvad gik godt?
Enkelte projekter vil først blive afsluttet i 2003:
Nogle af disse sidste projekter er iværksat for de reserverede midler fra Miljøgruppen og Familielegepladsen (se nedenfor), der ikke kunne realiseres indenfor projektperioden Hvad gik skidt?
|
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 2.4.2003 |