Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 15 - nummer 3 - Maj 2003

KIRKENYT

Begyndelsen (fortsat)

Hertil har Bibelen to skabelsesberetninger eller myter. De siger noget ganske andet. De er meget forskellige. Umiddelbart passer de ikke sammen. Den ene myte stammer fra et område med vand, der til tider virker livstruende med sine oversvømmelser. Mennesket kan intet gøre, så der må være én, der kan styre vandet, så det trækker sig tilbage i tide. Vandets magt skal begrænses. Den anden myte stammer fra et ørkenområde, hvor alting er tørt og dødt indtil der kommer vand. Så kan livet til gengæld myldre frem.

Ingen af myterne kan bruges til at give en naturvidenskabelig forklaring eller beskrivelse af livets opståen. Det er ikke deres ærinde. De giver til gengæld en beskrivelse af skabelsen. De fortæller om menneskets placering i skaberværket. Dette skaberværk har bestemmelsen eller kvaliteten god. Denne bestemmelse har det, fordi Gud har skabt det og set, at det var godt. Mennesket indtager en særstilling i dette gode skaberværk. Det indtager en særstilling i forhold til både Gud og det skabte. Det har fået en opgave. Det er skabt i Guds billede. Det har hans livsånde i sig. Det har fået velsignelsen. Mennesket er ikke bare en del af skaberværket. Det er heller ikke bare en del af massen. Det er ikke bare en masseproduceret del i skaberværket. Det er noget særligt. Det har endog et særligt fællesskab med Gud lige fra første færd. Det har fået sit særlige liv af Gud. Dette liv har mennesket fået på en særlig måde. Dette liv skal bruges til at løse den opgave og løfte det ansvar, mennesket har fået tildelt. Mennesket er velsignet. Gud har givet mig og alle andre et liv hver. Det enkelte menneske har sin særlige betydning. Hver eneste har betydning, har værdi i sig selv. Disse to skabelsesberetninger siger om os, at vi er en skabning, der er afhængig af vor skaber. Samtidig har vi en særstilling og et fællesskab med Skaberen, hvor vi er lydige over for hans befalinger.

(fortsætter)
Klausager