Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 15 - nr.3 - Maj 2003


Eskegården

Lokalcenter Eskegården

Pensionsmedarbejderen

Pensionsmedarbejderen træffes ikke på Kildevang i juli måned. På Eskegården træffes pensionsmedarbejderen kun een gang i denne måned nemlig tirsdag den 22. juli.

Pensionsmedarbejderne kan som altid i øvrigt træffes på telefon nr. 8940 5415.

Daghjem

Alle der bor i eget hjem og af forskellige årsager ikke længere fungerer så godt og har brug for et "lille skub" i den rigtige retning, kan efter en konkret vurdering få mulighed for at benytte daghjemmet. Det kan også være at ægtefælle/pårørende har brug for et lille pusterum eller skal passe et arbejde.

Daghjemmet er åbent tre dage om ugen fra kl 9.00 til 15.00.

Yderligere information om Daghjems-tilbuddet kan fås ved henvendelse til aktivitetsafdelingen på Eskegården.

Vidste du:

  • at man som modtager af pleje og praktisk hjælp kan vælge om det er kommunen eller et privat firma, der skal udføre opgaven
  • at 60-70 veteraner hver torsdag formiddag dyrker veteransport i Egelundshallen,
  • at 30 mødes i humørklubben hver torsdag formiddag i Egelund til samvær/aktivitet og hygge,
  • at 50 mødes til banko på Eskegården hver onsdag eftermiddag,
  • at 40 glade sangstemmer synger sammen hver torsdag eftermiddag på Eskegården,
  • at cykelveteraner hver onsdag cykler/går i lokalområdet,
  • ca. 100 lokale borgere den sidste fredag i måneden deltager i fællesspisning på Eskegården.


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 24.5.2003

Fællesrådet Fællesbladet