 |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Begyndelsen (fortsat)Mennesket havde i lydighed et fællesskab med sin skaber. Sådan kunne det fortsat have været. Men så kom synden ind i verden. Synd er ulydighed mod Gud. Gud Herren sagde: Du skal, du må, og du må ikke. Da måtte menneskets dø, for det kunne ikke selv holde livet fast. Det afbrød fællesskabet med Skaberen. Det var begyndelsen. Den endte dårligt. Der kom en ny begyndelse. Lad os bare sige, det begyndte i Betlehem. For os begyndte det i grunden uden for Betlehem. Der blev det forkyndt, hvad der var sket inde i byen. Forkyndelsen skete for de mennesker, der kunne lytte og tage imod budskabet. Derfor blev det hyrderne på marken, der fik forkyndt frelserens fødsel. Igen må vi fastholde, at her skal man ikke spørge om det nu er historisk korrekt med denne beskrivelse. Muligvis men absolut ikke nødvendigvis. Ikke mere end skabelsesmyten. Det er heller ikke meningen, at den skal være det. Derimod kommer den med en forkyndelse af, at det brud mennesket har forårsaget, nu skal heles. Der lægges op til noget stort. Dette store skal tages imod i frihed. Ikke med tvang. Ikke noget overvældende imponerende. Hyrderne fik et tegn så svagt, som det næsten kunne være: Et barn liggende i en krybbe. Det særlige ved dette tegn kan siges at være, at det er ikke noget særligt. Det er svagt, det er armt, det er intet. Men det er en ny begyndelse. En ny begyndelse hvor skaberen heler det brud, der skete. Forudsætningen kan vi hente i den første trosartikel, hvor vi bekender Faderen som himlens og jordens skaber. Det er også vores skaber. Han giver os livet til at blive brugt eller misbrugt. Vi får det under alle omstændigheder. Der begynder det, som i skabelsens tid. Der fortsætter det i dag og til evig tid. Amen Klausager | ||
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 16.8.2003 |
