![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup ArrangementerInvitation til Fællesrådets halvårsmødeEr du interesseret i dit lokalområde? Så kom til orienteringsmødet i Malling Sognegård onsdag den 1. oktober kl. 19.30
Alle er velkomne Fællesrådet holder fast to årlige møder:
“Spiren” opfører “Charles tante”"SPIREN" er nu i fuld gang med prøverne på "CHARLES TANTE". Det er en fantastisk morsom komedie, som mange danskere kender. Tidligere var Dirch Passer som selveste "CHARLES TANTE" med til at gøre komedien kendt og berømt. To unge venner, Charles og Peter, vil meget gerne mødes med de to unge piger, Laura og Lone, som de er forelsket i. Heldigvis kommer Charles tante fra Brasilien på besøg, og så benytter de to unge venner lejligheden til at invitere de to piger til frokost sammen med den brasilianske tante. Lige før frokosten skal til at begynde, kommer der imidlertid et telegram, der fortæller, at tanten bliver flere dage forsinket. Det er jo katastrofalt, for så bliver mødet med de to piger ikke til noget. Som sendt fra himlen kommer Charles og Peters ven, Ditlev, imidlertid forbi. Han er klædt ud som dame til en teaterprøve, og de får ham med møje og besvær overtalt til at agere Charles tante til frokosten, som nu alligevel bliver til noget. Løjerne begynder, og det bliver interessant at se, hvad der videre sker i det fantastisk morsomme spil, som "SPIREN" nu opfører. Som Charles tante skal vi se Allan Møller Sørensen. Charles og Peter spilles af Kai Lundstrøm og Wolfgang Schlütter. Stinne Romlund er Laura, medens Christina Jespersen giver den som Lone. Den rigtige brasilianske tante spilles af Tove Pedersen. I stykkets andre roller ses Knud Andersen, Bendt Pedersen, Helle Elkjær Larsen, Frank Jensen, Emmaline Duffill og Luna Danielsen. Oluf Jensen er instruktør med Conni Riel Andersen som medinstruktør. Der er generalprøve på stykket mandag den 29. september 2003 kl. 19.00, hvortil alle pensionister i Beder, Malling Ajstrup området inviteres. Efter generalprøven er der 4 forestillinger: Billetpriserne er Billetter til forestillingerne kan bestilles hos Conni Riel Andersen, tlf. 86 93 20 14, og Carsten Lind, tlf. 86 54 60 92, den 22. - 24. september fra kl. 16.00 - 18.00. Billetterne afhentes på Landbrugsskolen den 27. og 28. september fra kl. 13.00 - 16.00. Overskydende billetter sælges ved indgangen. "CHARLES TANTE" opføres på Malling Landbrugsskole. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 19.9.2003 |