![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Korte nyhederFarvel til landbetjent Jens VernerAf Lene Vibberstoft, redaktionen ![]() Da vores lokale landbetjent Jens Verner takker af og går på pension efter mange års tjeneste ved Århus Politi med udgangen af marts måned 2004, ønskede vi i Fællesbladet at bringe en lille artikel om ham. Han ser frem til at gå på pension og kan se tilbage på mange gode år både som landbetjent siden 1986 men også de mange andre jobs, han har haft ved Århus Politi. Han har gjort sig sine tanker om, hvad han skal i gang med - og forestiller sig, at det bliver noget frivilligt arbejde et par gange om ugen - udover at bruge en del tid på familien, hus og have. På spørgsmålet, om der kommer en ny landbetjent til vores lokalområde, lyder svaret: Det tror jeg, der gør, for ledelsen i Århus har sagt: Hvorfor skulle der ikke det? Til dem, der ikke ved, hvad landbetjentens opgaver er, kan det oplyses, at det er stort set de samme opgaver, som udføres her som i Århus - bl.a. div. ansøgninger (pas/kørekort, våben m.m.) og div. anmeldelser (tyveri m.m.), kontakt til skole, daginstitutioner, miljø m.m. Så næste gang, du står i kø hos Århus Politi, for bl.a. at få fornyet dit pas - så husk på landbetjenten derhjemme! Det er bare for mænd!!Cantabilekoret søger flere basser/tenorer til den netop startede sæson. Du er meget velkommen til at møde op og høre, hvad vi synger. Vi øver hver torsdag fra kl. 19.30 til 21.30 i Malling Sognegård. Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til kontakte vores korleder Winni Kiilsgaard på tlf.nr. 86 93 08 09. Vi håber at se dig. Va' mæ' kulturen?Af Jørgen Bak, borger i Beder Skal Beder og Malling være levende byer - eller blot være sovebyer med al aktivitet deporteret til Århus Midtby? En væsentlig side af det at leve er det, der hedder kultur. Vi er så heldige at have en kulturel perle, berømt i det ganske land, der hedder Malling Bio. For at den skal kunne eksistere, skal den bruges! Hen over sommeren har jeg flere gange været inde og se aldeles mageløse film - men det uhyggelige har været, at jeg har været alene. Hvor har du været henne? - Jeg har savnet dig! Men du har mulighed for at gøre det godt igen: Bette-bio bliver i de kommende uger renoveret og genåbner den 29. september. Samtidig åbner egnsarkivet en udstilling om biografen i biografen - så få dig en oplevelse: Gå på udstilling og se en film. Og gør det til en vane med et jævnligt besøg. Og specielt til de unge: Det er rigtigt ,at det er sjovt at være sammen med vennerne. Og det er sejt at se film sammen. Men husk, at biografmand Per ofte har filmene i Malling lige så hurtigt som inde i Århus. Inviter dine venner til Malling i stedet for at lade dem invitere dig til Århus. For film skal ses i biografen! Og i år fejrer biografen sit 60-års jubilæum - så er der kun 40 år til 100- års jubilæet - hvis vi står sammen om at holde liv i den. Guld til hold fra EskegårdenAf Lene Gisselmann, redaktionen ![]() Den 19. juni samledes en flok pensionister og efterlønnere til den årlige Pensionade ved lokalcenter Hjortshøj. Deltagerne kommer fra hele Jylland. Man mødes kl 9.00, og efter morgenkaffe, velkomst, sang og taler går man i gang med konkurrencerne, der består af 8 dicipliner bl.a. spørgsmål i almen viden, samling af puslespil, ringspil, skydning med vandpistol, keglespil m.m. Fra lokalcenter Eskegården deltog 3 hold med 5 personer på hvert hold. For det ene af holdene fra Eskegården var deltagelsen en stor succes, da holdet blev vinder af konkurrencen og fik guldmedalje. Det vindende hold var: Annelise Loft, Jytte Pedersen, Jens Erik Holm Pedersen, Niels Pedersen og Bent Wulff Hansen. Lokalhistorisk foreningAf Lene Gisselmann, redaktionen Lokalhistorisk forening for Beder og Malling sogne er en aktiv forening, hvis formål er at udbrede kendskab og interesse for den lokale historie, f.eks. gennem foredrags- og foreningsaftener, samt at støtte indsamling af materiale til egnsarkivet. Foreningen blev stiftet i sept. 1987. Der er i tidens løb arrangeret vandringer og ture i området med lokalkendte og sagkyndige personer, og medlemsaftener med varieret indhold af historisk/kulturel interesse. Når dette blad udkommer, har der netop været en tur til Marselisborg Slot for at se parken. Derefter gik turen til Mindeparken, Mindelunden og Donbækhusene. Kommende arrangementer.Mandag d. 6. oktober er mødestedet Malling Sognegård. Her vil fhv. skoleinspektør Jørn Birkeholm fortælle om "DRENGETID" i Malling for ca. 50 år siden, Jørn Birkeholm er forfatter, og en god fortæller. Der kan købes kaffe i pausen. Tirsdag den 2.december kl. 19.00 er der møde på Egnsarkivet i Malling. Skulle du have fået lyst til at vide mere eller evt. blive medlem af foreningen (kr. 80,- for par pr. år), kan yderligere oplysninger fås hos: Jørn Andersen tlf. 86 93 16 27 |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 19.9.2003 |