Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 15 - nr.6 - November 2003


10-års jubilæum i Fælles Fritid

Af Anna K. Kjeldsen, redaktionen

Vivi Dybdal

Vivi Dybdal, lederen af Fælles Fritid, holdt 10-års jubilæum søndag den 9. november i hallen på Beder Skole.. Der kom mange og ønskede Vivi tillykke, og medbragte til hovedpersonens store overraskelse både gaver og blomster.

Arrangementet var samtidigt et slags åbent hus, hvor de mangeartede kurser blev præsenteret.

Der var udstillinger af kursistarbejder fra syholdet, pilefletholdet, blomsterbinding og billedværkstedet. De mere underholdende udførende kunstarter var bl.a. repræsenteret ved Cantabile koret, harminkaholdet, folkedans, afrikansk dans og squaredans, afsluttet med big-band musik leveret af Malling Bandet.

Undervejs var der også en fyldestdækkende gennemgang af dansk kunst - på 17 minutter samt en yogademonstration.

Alt i alt en søndag eftermiddag i den folkelige oplysnings tegn. Og en eftermiddag, der sagtens kan gentages næste år, selvom der ikke er jubilæum.


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 16.11.2003

Fællesrådet Fællesbladet