![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Malling SkoleIndskrivning til børnehaveklasse på Malling SkoleDen 14. og 15. januar var der indskrivning af børn til Malling Skoles kommende børnehaveklasser til skoleåret 2004-2005. Prognoserne har i flere år stabilt vist, at der igen til sommer bliver 3 børnehaveklasser med ca. 20 børn i hver, og prognoserne plejer at være nogenlunde præcise. Det samlede børnetal på årgangen er imidlertid altid lidt usikkert. Den endelige beslutning om skolestart for nogle børns vedkommende bliver nemlig først truffet i maj/juni. En del forældre vælger at lade deres børn udvikle sig endnu et år i børnehaverne, mens det er meget få, der benytter sig af muligheden for at starte i børnehaveklassen et år tidligere end normalt. Orienteringsmøde for alle forældreSkolen afholder hvert år i november/december et orienteringsmøde for alle forældre, der har mulighed for at indskrive deres børn til skolestart den følgende sommer. Her orienteres om begrebet "skoleparathed" og arbejdet i børnehaveklasserne, og der lægges op til et nært samarbejde mellem forældre, børnehaverne og skolen om børnenes skoleparathed. Samarbejde om skolemodenhedSkolen opfordrer forældrene til at lytte meget nøje til børnehavernes personale, der har mange års erfaring i at iagttage og vurdere de forskellige udviklings- og kompetenceforhold, der er en del af at være parat til at starte i skolen. Ud af en årgang på ca. 60 børn er der måske 5 børn, hvor der ikke er fuld enighed mellem forældre, børnehave og skolen om skolestarten, og 1-2 børn viser sig at have bedst af at gå i børnehaveklasse et år mere, før de starter i 1. klasse. Optagelse på Malling SkoleDer plejer også at blive indskrevet enkelte børn fra familier, der flytter til Malling i løbet af skoleåret, ligesom der er forældre, der vælger andre skoleformer for deres børn end den lokale folkeskole. Der er i princippet frit valg mellem alle kommunens folkeskoler, men man kan ikke regne med at blive optaget på en anden folkeskole end distriktsskolen, hvis det f.eks. udløser flere klasser på den skole, man søger optagelse på. I Malling-området har vi dog meget ofte elever, der egentlig hører til Solbjergskolen, Mårslet Skole eller Beder Skole, som bliver optaget på Malling Skole, fordi familierne føler sig mest knyttede til Malling. (Er man i tvivl om, hvilket skoledistrikt man hører til, findes der oplysninger herom på både skolens og skolevæsenets hjemmeside.) Tværfagligt samarbejde i skoledistriktetI forbindelse med orienteringsmødet og indskrivningen opfordres alle nye forældre til at give et skriftligt samtykke til, at skolen og fritidsinstitutionerne må få alle relevante oplysninger fra daginstitutionerne i forbindelse med dannelsen af børnehaveklasser og fordelingen på fritidstilbud. I løbet af foråret er der med udgangspunkt heri et nært samarbejde mellem skolen, fritidsinstitutionerne og de daginstitutioner, der sender børn på Malling Skole. Repræsentanter for daginstitutionerne gennemgår alle deres kommende skolebørn for skolens ledelse, børnehaveklasselederne og repræsentanter for fritidshjemmet og skolefritidsordningen og hjælper således med at vurdere, hvilke børn, der f.eks. vil have glæde af at komme i klasse sammen, hvilke børn der kan forventes at have et særligt støttebehov osv. Som regel er disse emner snakket grundigt igennem med forældrene forinden ude i de enkelte institutioner, og ved indskrivningen har alle forældre også haft mulighed for at formuere deres ønsker og vurderinger. SkolestartenI løbet af maj er klassedannelserne og fordelingen på fritidstilbud klar, og forældre og børn inviteres til et første arrangement på skolen i de nye klasser i starten af juni. Efter sommerferien starter de fleste børn i deres nye fritidstilbud 1. august og dermed nogle dage før, de starter i børnehaveklassen. Niels Olav Christensen skoleinspektør |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 27.1.2004 |