Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 16 - nr.2 - Marts 2004


Idrætsmærke i BMI-Motion

Med forårets komme påbegynder BMI Motion træningen med henblik på erhvervelse af idrætsmærket. Selve prøven består af følgende discipliner:

Gruppe I: Atletik

F.eks. højde/længdespring, boldkast, slyngbold, kuglestød. 60 - 80 eller 100 m løb.

Gruppe II: Formprøve.

Formprøven består af en række øvel-ser for hele kroppen. Her prøves, om man er i god fysisk form. Samtidig forøges ens velvære.

Gruppe III: Udholdenhed

Her kan man gå, løbe, cykle eller løbe på rulleskøjter.


For hver af grupperne er der opstillet prøvekrav for unge 12-17 år, for kvinder og for mænd. Prøvekravene er endvidere opstillet i aldersklasser. For at tage Idrætsmærket skal man komme til træning på de anførte datoer og hen ad vejen aflægges de forskellige prøver, indtil man har bestået.

Vi lægger stor vægt på det sociale samvær under træningen og prøveaflæggelsen.

Vi har gennemført idrætsmærket 30 gange. I 2003 uddeltes 27 mærker, hvoraf 8 mærker gik til veteranerne. Vi har 5 instruktører, der glæder sig til at tage sig netop af dig.

Idrætsmærkeprøverne afvikles på Beder skole på følgende datoer:

  • Mandag 19.4. Gymnastik kl.18.00
  • Mandag 26.4. Gymnastik kl. 18.00
  • Mandag 03.5. Gymnastik kl. 18.00
  • Mandag 10.5. Atletik kl. 18.00
  • Mandag 17.5. Atletik kl. 18.00
  • Mandag 24.5. Gang, løb og cykelprøver kl. 18.00
  • Mandag 07.6. Atletik kl. 18.00
  • Mandag 14.6. Atletik kl. 18.00
  • Mandag 17.6. Atletik kl. 18.00 (17.6: Medbring kaffe og brød.)

Oplysninger hos:
Niels Pedersen tlf. 86 93 63 70
Kurt Pedersen tlf. 86 93 19 07

Veteransport

For deltagerne i Veteransport er der et særligt tilbud til alle ældre i områ-det. Her begyndes træningen den 22.4 2004 17.00 på Beder skole.

Kreativitet, fysisk udfoldelse, afprøvning af egne og andres grænser og socialt samvær bliver de bærende elementer i fremtidigt idrætsligt engagement.

Så til alle: Vel mødt.

Oplysninger hos: Bent Wulff Hansen tlf. 8693-7848.

Motion i Fløjstrup Skov

Onsdag den 7. april kl. 17.30 indleder BMI Motion forårs- og sommersæsonen, med motionsløb fra parkeringspladsen ved Fløjstrup Strand.

Her har du/I alletiders chance til at starte sæsonen op - efter den lange mørke vinterperiode - tag imod den. Nye motionister (hele familien) er hjertelig velkommen.

Fra den 7. april og indtil sommerfe-rien motionerer vi hver onsdag kl. 17.30 og hver lørdag kl. 13.00 fra parkeringspladsen ved Fløjstrup Strand. Kør ad Bispelundvej, følg derefter skiltene mod Mariendal Strand.

Er du lige startet på at løbe? Eller er det flere år siden du har dyrket nogen form for fysisk aktivitet, så har vi en rute på 3 km.

Er du vant til at løbe? Så har vi læn-gere distancer, samt erfarne løbere, der gerne vil hjælpe dig. Ruter på 6, 10 eller 13 km.

Er du til længere distancer f. eks ½ eller maraton, kan vi tilbyde fælles træning - foregår ikke onsdage eller lørdage.

Yderligere oplysninger hos Gudjon Gudmundsson tlf. 86 29 80 32 eller Poul Christensen tlf. 8693-3101. Se også: www.bmi-egelund.dk/motion


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 28.3.2004

Fællesrådet Fællesbladet