![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Kristi Himmelfartsdagden 20. maj![]() har for mange mennesker altid haft en særlig betydning her i Beder kirke. Det er den dag, hvor Gartnerskolens blomsterbindere udsmykker kirken. Altid er det spændende, hvilke blomster og hvilke farver der er brugt. Det betyder, at mellem 1000 og 2000 går gennem kirkedøren den dag. Der er en diskussion om, det nu er flottere end sidste år. Det er der ikke altid enighed om. Ligeledes har der gennem de senere år været en diskussion om selve brugen af materialer og udformningen af de forskellige dekorationer. Det har altid været imødeset med stor spænding. I år er det så 40. gang, at kirken bliver udsmykket på denne måde. Det vil vi se hen til med stor glæde og spænding. I Sognegården bliver der også en udstilling. Det er kunstnersammenslutningen "Grylen" fra Hørning, der udstiller. Det er 11 kunstnere, der arbejder med maleri, træskæring og sten. Flere af dem arbejder med forskellige udtryksformer. De 11 kunstnere er Pia Jensen, Bent Høier Nielsen, Kaia Fredsbo Nielsen, Alice Baggesen Døj, Jette Brosbøll Jensen, Helge Jensen, Kirsten Rørmand, Nils Bløcher-Hansen, Lillian Stahlhut, Ove Hedelund Nielsen og Bjarne Ohn. Vi håber i lighed med tidligere år, at nogle af kunstnerne vil arbejde med deres kunst i forbindelse med udstillingen. Det er i skrivende stund ikke endeligt aftalt. Endvidere har missionsudvalget tombola og brugtbogssalg i det lille mødelokale. I kirken er der bryllup klokken 15.00 med begrænset adgang. Der er gratis adgang til både kirke og sognegård. Endvidere er der kaffestue for de voksne og saftevand til børnene. Alt hvad der kommer ind den dag, går til Sudanmissionens projekt Gadebørn i Nigeria. Konfirmanderne har her allerede gjort en indsats. Julens indsamling gik også der til. Vi støtter dette projekt, fordi det gælder børn, og fordi vi er sikre på, at pengene går der til og ikke i en eller anden fond. Dagens program ser således ud:
Klausager Pinsens betydning - 1Vi har så let ved at forstå julen, mener vi. Det er her, frelseren lader sig føde under barske vilkår. Det er her, der er englesang for hyrderne, som vandrer til Betlehem og tilbeder det nyfødte barn. Der er lavet meget kunst på denne beretning. Der er lavet små og store julekrybber og krybbespil, der ikke alene viser hyrderne men også de vise mænd. Dette barn er et tilløbsstykke. Alt dette kan være udmærket, hvis det bare ikke bliver sukkersødt og romantiseret. Der er ikke spor romantik ved den mor, der skal føde under disse elendige forhold. Jeg tvivler på, at ret mange kvinder vil ønske sig forhold, der minder om dem i juleevangeliet. Lad så gå med, at vi i pressen hører om enkelte fødsler under ekstraordinære forhold. Men at stå alene med det i en stald eller en hule, afvist af andre mennesker, det er hverken rart eller romantisk. Det fortæller til gengæld noget om, hvorledes vi mennesker tager imod frelseren. Skulle nogen være i tvivl om, at det kan udledes af juleevangeliet, så er langfredag der til at fastslå det. Frelseren bliver mødt med modstand, misforståelse, fornægtelse, forræderi, tortur, forhånelse og til sidst kors og død. Han fik en nogenlunde anstændig begravelse, selv om det var småt med tid, for man skulle være færdig, så man kunne deltage i påskefesten. Påskemorgen skulle det sidste gøres færdigt. Nu var der tid nok. Kvinderne gik til graven, for at gøre det. Men Vorherre havde allerede gjort det færdigt, hvad der skulle gøres her. Skal man tro det ældste evangelium, og hvorfor skal man ikke det, så stak kvinderne af fra graven og turde ikke fortælle noget. De vidste ikke, hvad de skulle tro. Det vidste apostlene heller ikke. Det skinner igennem, at de var bange for, hvad der er ganske forståeligt, at de skulle lide samme skæbne som deres herre og mester. Så kommer pinsen, hvor der hverken er krybbe eller kors at holde sig til. Der er bare noget med ildtunger, så det er hurtig overstået. Jo, der var også det, at apostlenes frygt forsvandt. De for ud og forkyndte, at den korsfæstede Jesus havde Gud gjort til herre over os mennesker. Resultatet lod ikke vente på sig. Skarernes reaktion var den enkle, at disse tossede disciple, der måske endda talte i tungetale, som ingen forstod, de måtte være fulde. De opført sig i det mindste således. Altså set fra tilhørernes side. Sandheden er den enkle, at pinsen kommer til at stå for afgørelsens time. (fortsættes i næste udgave af Kirkenyt) Klausager | ||
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 28.3.2004 |