Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 16 - nr.3 - Maj 2004


Eskegården

Lokalcenter Eskegården

INDKØBSTURE MED ESKEGÅRDENS LIFTBUS!

Et tilbud til dig som har et behov for selv at tage på indkøb, men hvor det kniber at tage offentlige transportmidler.

Den sidste onsdag i måneden fra kl. 9.00 -12.00 sørger vores frivillige buschauffører for at køre en tur til Kvickly i Odder i Eskegårdens liftbus. Pris for turen er kr. 20,- tur/retur.

Tilmelding til aktivitetsafdeling på direkte telefon nummer: 8676 2931 mellem kl. 8.30 - 9.30. Tilmeldingsfristen er den sidste mandag i måneden.

BESØGSVENNER I BEDER-MALLING

Er du interesseret i at vide mere om ordningen eller vil du melde dig som besøgsven, så kontakt Henny Verner på tlf.: 8693 2388.

HOU LEJR 2004

Har du brug for et afbræk i hverdagen og ikke har mulighed for anden form for ferie - så tag en tur til HOU der er beliggende i de skønneste omgivelser.

Pris kr. 980,- pr uge - inkl. kost, logi og transport

Henvendelse kan ske til Lone Kristensen i aktivitetsafdelingen på Lokalcenter Eskegården tlf.: 8676 2931.

Aktivitetsafdelingen

MULIGHED FOR JOB

Mangler du arbejde, kan vores tilbud måske bruges, fx.:

  • vil du have indblik i at hjælpe ældre?
  • samle erfaring til din videreuddannelse
  • afprøve om vores arbejdsfelt er noget for dig
  • prøve kræfter med at være på en arbejdsplads

eller du er måske uddannet inden for området, og vil supplere din indtægt?

Vi har brug for at få kontakt med personer der vil afløse det fastansatte personale, især i sommerferie-perioden, men også i andet fravær fra arbejdspladsen ud over ferie.

Vi fortæller gerne om vores arbejdsplads og jobmulighed ved henvendelse til Ass. områdechef Susanne Ankær eller Ass. områdechef Lisbeth Skovhus Nielsen

Ingrid Jespersen


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 23.5.2004

Fællesrådet Fællesbladet