![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Posthuset i BederAf Jørgen Bak, redaktionen På Christiansborg har man forhandlet om nye rammer for PostDanmarks virke. I det oprindelige forslag var der planer om at reducere antallet af posthuse i Danmark fra 350 til blot 100, idet det i meget stort omfang skulle lægges over til 'postbutikker' i eksisterende butikker. Vi har allerede mistet posthuset i Malling - skulle vi nu også risikere at miste det i Beder - eventuelt erstattet af 'noget i Brugsen'? Det er meget sjældent, man oplever at komme ind på et tomt posthus i Beder - sædvanligvis er der et par stykker, der lige skal ekspederes først. Og det er jo fint, at det bruges. For at få en pejling af situationen var der i april en afstemning på 'Lokal Hukommelse', www.bma.dk, med spørgsmålet: 'Hvor tit besøger du posthuset i Beder'. Resultatet var:
Det bekræfter den fornemmelse, man har, om at det er ganske mange, der kommer forbi posthuset. Og det er ikke fordi for eksempel Brugsen ligefrem står på spring for at overtage opgaven. De vil hellere bruge deres tid og plads på deres primære formål. Så det vil da være tosset at nedlægge posthuset. I det endelige forlig blev forslaget justeret, så posthuse skal bevares i byer med over 2.000 indbyggere. Så i denne omgang klarede vi frisag. Men rationaliseringsfolkene holder øje med udviklingen, og en nedlæggelse kan blive foreslået igen. Så hvis posthuset skal bevares, skal du og jeg fortsætte med at bruge det så meget som muligt! |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 23.5.2004 |