Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 16 - nr.6 - November 2004

Og så spiller vi pladen fuld!

Af Heino Hermann, redaktionen

Det bliver mere og mere koldt. En stadig stigende mængde julekataloger dumper ind ad døren om lørdagen…. og så afholder Lions Club deres årlige hal-banko i Egelund hallen. Alle tre ting, der indikerer, at julen sig nærmer med hastige skridt.

Og hvad er så mere hyggeligt end at tage ud en søndag aften for at vinde ½ gris eller denne juls forbrug af chokolade og andre søde sager. Og det er præcis, hvad Fællesbladets rejsende i kultur og hvide sportssokker har valgt at gøre.

Nu skal jeg være den første til at indrømme, at det langt fra er første gang, jeg har valgt dette. Faktisk vil jeg sige, at hal-banko er ved at være en ligeså traditionsbunden tradition, som at de første juleudstillinger kommer til landet ugen efter skolernes efterårsferie!? Øhh har jeg ikke lige holdt sommerferie??!…

Nå, nu er jeg ikke typen, der lader tilfældighederne få helt frit spil, så jeg har weekenden inden med stor omhu valgt de numre, jeg vil ha', og limet dem på mine to plader. Her må jeg lige indskyde vigtigheden af, at man efterfølgende lægger sine plader i pres, for at undgå den bøjning af pladen, som den ellers ville få af den indtørrede lim. 24 kobberfarvede 25-ører er fundet frem til pålæg. Alt er forberedt til mindste detalje; intet kan gå galt.

"Dav!", "Haii!", "Nå er du osse herude i år?". Det er altså ikke kun i Super Brugsen, man mødes. Hallen er på nuværende tidspunkt ved at være godt fyldt af både børn, ældre og alle os andre. Luften er tyk af spænding. Nerverne sidder uden på tøjet. Er det min aften i aften? synes folk at tænke, alt imens der ubemærket skules over på sidemandens plader, for at se om de ser mere vinderagtige ud… (man har vel lov at håbe på en julestjerne i sidegevinst).

19.00…, det er tid til kick-off. Vanen tro lægger jeg lidt skidt fra start; meeen nu skal man jo osse lige være varm. Men som spillene skrider frem, afløses mine forventninger og håb, af en lettere irritation og mismod. Kan det virkelig passe? Er det statistisk muligt?.

Jeg må se i øjnene, at traditioner åbenbart i den grad er til for at holdes; så det blev heller ikke i år, jeg fik lov at hæve stemmen og råbe det forløsende ord BANKO!! Til gengæld vil jeg så glæde mig over, at jeg kender to af dem, der rendte med hovedgevinsterne.

Tillykke til jer.

Trods mine efterhånden mange besøg til denne årlige begivenhed, kom det alligevel bag på undertegnede, at det er i starten af arrangementet, Lions Club uddeler deres ungdomspris, så derfor beklager, at jeg ikke var på pletten med kameraet. Men kan her fortælle, at prisen i år gik til Tina Rotbøll, som fik en rejse til et ukendt sted i Europa. Tillykke med det.

Ja, så gik den aften. Og som med så meget andet er det jo ikke resultatet, men bare det at være med, der tæller…. er det ikk'? På gensyn om et år.