![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup ![]() Beder SkoleUndervisning og eleverI det forløbne år har vi forberedt, at skolen skal etablere 10. klassescenter fra skoleåret 2005-06, sammen med 10 andre skoler i kommunen. Dette rykker imidlertid ikke væsentligt ved elevtallet, da det er meningen, at vi fortsat skal etablere maksimalt fire klasser. Som noget nyt i 10. klasse etablerer vi en ny linie, der mere har alment fagligt sigte. I øvrigt er det hensigten, at linierne i højere grad skal arbejde sammen. 10. klassescentret beskrives nærmere på skolens hjemmeside. Opbrydning og sammenlægning af klasser har fyldt meget de seneste år. Forrige år lagde vi klasser sammen på 2. og 8. årgang, fra fire til tre klasser. Det er følsomme processer, som griber forstyrrende ind i den trygge ramme, som klassen er for elever, forældre og lærere. Der er stor forskel på, at skulle undervise 18-20 elever, eller 24-26 elever. At vi deler skæbne med mange andre skoler i landet, hvad det angår, er en ringe trøst. Uanset om man ser til venstre eller højre i det politiske spekter, er der ingen tegn på, at man har intentioner om at nedsætte klassekvotienterne, henholdsvis udbygge skolerne, så der er et klasselokale til alle klasser. Vi må kort sagt indstille os på den økonomiske virkelighed, og af al magt søge at forhindre, at det går som i en af vores sammenlagte klasser, at otte af eleverne har forladt klassen på grund af utilfredshed med de vilkår, der blev budt dem, eller de problemer, der opstod efter sammenlægningen. Generelt er det vores intention at være meget opmærksomme, når vi danner klasser i skolestarten og senere vurderer klasserne i overgangen fra 5. til 6., i forhold til, at de er bæredygtige i årene fremover. Skolens ledelseDet har været mærkbart på flere felter, at den administrative lederstilling ikke har været besat en stor del af året. Det er derfor yderst velkomment at Søren Due Johansen tiltræder d. 3. januar 2005. Søren Due Johansens seneste erfaringer med det administrative er hentet fra en lederstilling ved Dansk Supermarked. Vi ser frem til samarbejdet, og ikke mindst at få frigjort ressourcer til de pædagogiske ledelsesopgaver og -udfordringer, som venter os det kommende år:
Det ser vi frem tilI uge 13 og 14 afholder vi emnedage om H.C. Andersen, afsluttende med Åbent hus for forældre og pårørende torsdag d. 7. april 2005. De økonomiske dommedagsprofetier er nedtonet, så vi forhåbentlig undgår yderligere drastiske nedskæringer det kommende skoleår. Skolens hjemmeside vil fra det nye år indeholde aktuelle og informative sider om skolens liv og udvikling. At vi i det daglige møder 800 til 850 børn og unge, der udvikler sig fagligt og socialt, og for langt de flestes vedkommende er glade for at gå i skole, og omgås hinanden og de voksne på skolen med respekt. Det skal vi til gengæld være bedre til at dokumentere, så Pisa- og andre undersøgelser ikke står alene med at fortælle "sandheden". Rigtig godt nytår til alle skolens samarbejdspartnere! |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, 15.01.2005 |