Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nr.1 - Januar 2005


Notitser

Cafeteria forpagter til Egelund Idrætscenter

Beder-Malling Idrætsforening søger forpagter til cafeteriet i Egelund Idrætscenter. Cafeteriets åbningstider er normalt mellem 16 og 23.30 på hverdage - lørdag, søndag efter behov.

Stillingen ønskes besat senest 1. april 2005.

Yderligere oplysninger kan fås på www.bmi-egelund.dk eller ved hovedformand, Sven Skyum på 8693 6837.
Skriftlig ansøgning sendes senest 28. januar til Sven Skyum pr. mail eller post.
Mail: stilling@bmi-egelund.dk
Post: Sven Skyum, Skoleparken 125, 8330 Beder.

Aktiviteter i Ajstrup Forsamlingshus

HÅNDARBEJDSCAFÉ i Ajstrup Forsamlingshus, som sædvanlig den tredje onsdag i hver måned kl. 19.00, dvs: 19. januar, 16. februar og 16. marts.

Det er en café hvor alle er velkomne og der er mulighed for at købe kaffe/te.

GENERALFORSAMLING den 22. februar kl. 19.00 for alle Ajstrup Forsamlingshus-interessenter. Der vil blive serveret øl/vand, kaffe/te og hjemmebagt kage.

SOMMERFEST den 21. maj. En rigtig god chance for at få en hyggelig aften, med god mad og efterfølgende dans. Mere information følger i næste nummer.

JULEMARKEDET lørdag den 27. og søndag den 28. november var en meget hyggelig begivenhed, hvor mange lagde deres tur forbi og trakterede sig med et par æbleskiver, lidt gløgg og fik købt lidt hygge til julen. Datoen for julemarked år 2005 er fastlagt til den 26. - 27. november.

SANGEN HAR VINGER

CHRYSILLISKORET starter forårssæson den 11. januar.
I foråret er programmet Den danske sang i ord og toner, bl.a. med H.C. Andersen-tekster. Koncerterne foregår i samarbejde med en professionel trio, bestående af obo, harpe og cello.
Koret øver hver tirsdag i Beder sognegård kl. 19.30 - 22.00.

Nye interesserede korsangere er velkomne til at henvende sig til dirigent:
Lisbeth Gråkjær 86 93 88 50.

Præmie til salg

Jeg er en dreng på femten år, som har været så heldig at vinde et slotsophold for 2 personer, på et slot i det naturskønne område Bøhmen. Desværre er det kun opholdet som er betalt, rejsen er beklageligvis ikke med. Jeg er kun femten og har derfor ingen kørekort, så jeg kan heller ikke køre derned. Derfor vil jeg gerne sælge gavekortet til 2000 kr. Jeg vil blive meget glad hvis der er nogen derude, der har lyst til en lille vinterferie. Gavekortet kan bruges som det behages, indtil den 28. februar i år.

Jeg håber på, at høre fra en af jer.

I kan ringe på tlf.: 86 93 80 84 eller 25 88 30 12.

Venlig hilsen Esben Bøgh Sørensen


© Kommentarer om indhold til Webeditor, 15.01.2005

Fællesrådet Fællesbladet