![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Lokal HukommelseNyt om Lokal HukommelseAf Jørgen Bak, Lokal Hukommelse Vi har et par gange gennem det seneste års tid antydet, at der bør ske noget med www.bma.dk - den lokale hjemmeside. Vi arbejder på at lægge vort netsted om til at det drives af et databasesystem, så det bliver nemmere at opdatere siden. Den har ført et lidt stille liv på det sidste på grund af stor travlhed med andet, men nu er vi så småt ved at komme i gang. Vi regner med at få en ny version på benene i løbet af det kommende år. Vi har nogle gange forsøgt at etablere diskussionsfora men de er alle blevet fjernet, når aktiviteten har vist sig at være stort set ikke-eksisterende. Men vi vil gerne have mere aktiv deltagelse af alle i lokalområdet. Hvis du er interesseret i at deltage, er du meget velkommen! En lille praktisk ændring (der nærmest er usynlig) har været at siderne er blevet flyttet fra en kommunal server hos kommunenes bibliotek til en privat udbyder, da kommunen annoncerede en voldsom stigning i udgiften til deres server. Projektrum for Beder-Malling-Ajstrup![]() Af Jørgen Bak, Lokal Hukommelse En af de nye anvendelser af nettet, er at oprette projektrum - eller communities. Det er mødesteder på nettet for folk med en eller anden fælles interesse. Og indholdet skabes af dem, der deltager. For et år siden oprettede jeg et alment projektrum for Beder, Malling og Ajstrup på www.groupcare.dk - uden at nogen bemærkede det! I december måned var det 'top-historien' på Lokal Hukommelse. Det gav tre tilmeldinger til den passive e-post liste, men ingen, der meldte sig aktivt til deltagelse. I den tilhørende afstemning gav langt over halvdelen udtryk for at de ikke anede hvad det gik ud på. Her kan jeg blot sige: prøv det! Og vær ikke så bange for at nettet er farlig. Der er ganske vist vira, orme og spyware. Men ikke alt er skidt på nettet. Der er meget godt også. Hvis du stadigvæk sidder og undrer dig over hvad det er, kan jeg kun sige at det er et tilbud: det er hvad du (og andre) gør det til - spørg bare de unge! De ved hvad det handler om!! Er du nysgerrig - så tilmeld dig - se www.bma.dk - og helst som aktiv deltager! Velbesøgt infostanderAf Jørgen Bak, Lokal Hukommelse For godt to år siden donerede Fællesrådet og Århus Kommune en infostander til BMI, der blev opstillet i cafeteriet. Det er en speciel computer uden tastatur men med en trykfølsom skærm, så man på en simpel måde kan bruge den til at browse rundt på nettet ved simpelthen at banke blidt på skærmen. Den har passet sig selv uden problemer, men i november var den nede et par uger. Det tog lidt tid at finde ud af at det var datalinien, der var problemer med. Men nu er infostanderen i drift igen. Og man må sige at den ikke bare står glemt og forladt i hjørnet. Der er ca. 600 klik på BMI's hjemmeside www.bmi-egelund.dk hver måned - og i løbet af en typisk måned er der omkring 10.000 blide bank på skærmen. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 17.1.2005 |