Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nr.1 - Januar 2005

Nye planer for lokalområdet

Forskønnelse af Bredgade og Beder Landevej

Af Jørgen Bak og Mogens Brøchner-Nielsen, Fællesrådet

Hvert efterår har Fællesrådene et fællesmøde med byrådet. På det forgangne møde nævnte rådmand Poul B. Skou at man i det kommende år blandt andet ville arbejde med en forskønnelse af de gamle landevejsstrækninger. Han nævnte specielt Bredgade og Beder Landevej.

Beder Landevej havde vi hørt om på et tidligere møde med Vejkontoret. Men Bredgade var ny i denne sammenhæng - og specielt interessant, da vi lige havde fået afvist et forslag om en forskønnelse, der havde hvilet lidt vel længe på en kommunal hylde. Det var et forslag, der var blevet udformet i forbindelse med arbejdet med Malling Midtby.

Den væsentlige ide handlede om forskønnelse. En af ingredienserne var indretning af parkeringsbåse. Dette forslag blev afvist, fordi vejen var mellem 30 cm og 60 cm for smal, på trods af at der i dag parkeres helt lovligt på strækningen. Der er rigeligt med fortov på strækningen, så en beskeden begrænsning i bredden af disse burde kunne skaffe den fornødne plads.

Fællesrådet er blevet inviteret til et møde på vejkontoret i slutningen af januar, og vi har derfor benyttet lejligheden til atter at opfordre Vejkontoret til at lade sig inspirere af den tidligere fremsendte skitse.

Med den vinkel som sagen nu har fået, kunne vi endvidere forestille os, at man arbejder med en sammenhængende plan for såvel Beder landevej som Bredgade i Malling, selv om der er den forskel, at Bredgade er en typisk stationsbygade og Beder Landevej en udpræget landsbyhovedåre. Dette kan blandt andet opnås ved at benytte samme type beplantningsstativer langs vejene i de to byer. Dette kan medvirke til at signalere områdets samhørighed.

Som yderligere begrundelse for at sagen er vigtig, har Fællesrådet modtaget henvendelser om såvel parkeringsforhold som trafikdæmpning på Bredgade. Sidstnævnte er blandt andet aktualiseret af de senere års boligbyggeri vest for Bredgade - med deraf følgende behov for at skolebørn krydser denne.

Som et sidste led i en sammenhængende plan har vi atter mindet om ønsket om en erstatning af lyskrydset i Beder med en rundkørsel.

Nye boligområder på vej

Af Jørgen Bak, redaktionen

Tre større boligbyggerier er på vej i vort lokalområde:

På Fløjstrupvej er et byggeri sendt i udbud hvor der i to etaper skal opføres 29 og 28 almene familieboliger i en tæt-lav bebyggelse. Boligerne vil blive administreret af Beder-Malling Boligforening.

I Beder er der nu også kommet skred i projektet med at bebygge gartnerigrunden ved skolen (Vestervang). Det vil også blive et tæt-lav byggeri, rettet mod den ældre del af befolkningen, idet der vil være den klausul at der ikke må bo børn i byggeriet. Lokalplanen for området er endnu ikke på plads. Vi arbejder for at der bliver reserveret plads til en cykelsti langs Kirkebakken.

Endelig er den trekantede gartnerigrund på Beder Landevej også blevet solgt til bebyggelse.

ØV

Arkivfoto (vandalerne skal ikke nyde at deres hærværk udstilles)

Af Jørgen Bak, redaktionen

Så skete det igen. Nogle vandaler har muntret sig med at smadre buslæskærmene. Jeg fatter ikke hvad der er bevæggrunden, men træls er det. Det er et voldsudtryk, der giver utryghed - og så er det også træls at tænke på at du og jeg skal betale for at få repareret dette meningsløse hærværk.

Jeg tror desværre ikke at vandalerne læser Fællesbladet - men jeg vil opfordre forældre til at tage en snak med deres teenagere (for jeg tror at det er her vi skal søge vandalerne) om at fællesskabet er noget vi skal værne om, og at det offentlige rum ikke er ingenmandsland men dit og mit.

Skolebusordning i Malling

Af Jørgen Bak, Fællesrådet

Siden august måned har det været muligt for andre end skolebørn at komme med den skolebus, der er tilknyttet til Malling Skole. Fællesrådet er, sammen med Malling Skole og busselskabet, blevet anmodet om at kommentere ordningen.

Vi har svaret at vi finder rammerne er alt for snærende: Udmeldingen om at det er under forudsætning af at der skal være plads i bussen og især at alle forlader bussen når sidste skolebarn står af, betyder at ordningen stort set er ubrugelig. Forældre er usikre på hvor deres børn havner, og andre har den samme bekymring.

Vi mener ikke at ordningen dækker et behov i lokalområdet. Dette bygger bl.a. på den undersøgelse, som vi lavede i 2002. Se Fællesbladet 2002 nr. 4, hvor det konkluderes, at der ikke er ønske om en sådan anvendelse af skolebussen.

Men hvis ordningen ikke koster noget, kan det da ikke skade at lade den fortsætte. Hvis den skal gøres til en succes, må der være en meget større klarhed for at man kan komme frem og tilbage. I øvrigt undrer det os at den i juli blev lanceret som en ordning, lavet i samarbejde med Fællesrådet - vi havde intet hørt om den på forhånd, og ville i lyset af 2002-undersøgelsen nok have været skeptiske hvis vi var blevet spurgt.