Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nr.2 - Marts 2005


25 år med fysioterapi

Af Kirsten Williams, fysioterapeut

Det gamle mejeri

Beder Fysioterapi på Kirkebakken har 25-års jubilæum 1. maj 2005. Klinikken er vokset fra 60 m2 og en ejer i 1980 til 236 m2 med to ejere og syv medarbejdere samt et træningscenter.

Første maj 1980 blev lokalerne over kiosken på Torvet omdannet til Beder Fysioterapi bemandet af Kirsten Williams på deltid. Lokalerne var lidt små, men fungerede. Til gengæld var det ikke hensigtsmæssigt, at de lå på første sal, når målgruppen nu var personer med fysiske problemer. Dårligt gående og kørestolspatienter havde ikke en chance, men for 25 år siden var det ikke et krav, at der var indgang i stueplan. Sundhedsmyndighederne lagde til gengæld meget vægt på, at der skulle være 2,50 m til loftet, så der var plads til at svinge med armene.

EDB-systemerne trådte deres barnesko i 80’erne, og klinikken var skam med fra starten. Det første anlæg kostede en uhyre sum, hvor den elektriske skrivemaskine var sluttet til som printer. Det lignede ærlig talt noget Storm P. havde tegnet. Det er virkelig en udvikling fra stenalderniveau til højteknologi på under 20 år. I dag er der tre maskiner i netværk, og det er snart for lidt. Der er elektronisk kommunikation med de praktiserende læger og med amtet, og indenfor et år åbnes der for elektronisk tidsbestilling, så patienterne ikke behøver at hænge i telefonen.

I løbet af nogle år arbejdede Kirsten Williams på fuld tid, og der blev arbejde til yderligere en fysioterapeut på deltid. Pladsen var trang, og der skete en ændring både mht. et skift i behandlingsmetoder og i patienternes egen indstilling til behandling.

Fra passiv til aktiv ryg

Behandling af rygpatienter var præget af en holdning til, at det var ro, hvile og passiv behandling som varme og massage, der skulle til for at blive smertefri. Men antallet af rygpatienter blev stadig flere, og både i udlandet og herhjemme blev der eksperimenteret med at holde patienterne i gang i det akutte forløb og efterfølgende træne dem, i stedet for at lægge dem i seng.

Det var meget kontroversielt på det tidspunkt, men langsomt kom der mere dokumentation for, at det var den rigtige vej at gå, men det krævede plads at skulle bevæge sig i stedet for at ligge på en briks.

Patienternes indstilling ændrede sig i samme periode. Man havde hverken tid eller plads til at have ondt eller gener fra kroppen, og patienterne ville vide, hvad de selv kunne gøre for enten at holde gener nede eller helt undgå at få dem.

Klinikken var derforpå udkik efter nye lokaler. Eskegården blev bygget i de år, men der skulle ikke være lokaler til behandling, sagde Århus Kommune. Lægehuset i Beder blev også bygget, men der var ikke m2 nok til både læger og fysioterapeuter. I foråret 1991 overtog lokale folk det tidligere mejeri i Beder på Kirkebakken. Der havde sidst været en kølevirksomhed, men bygninger havde stået tomme i halvandet år. Sammen med postvæsenet lejede klinikken stueetagen, og der blev plads til både behandling og et fysioterapeutisk træningscenter. Samtidig gav det også plads til en vigtig fornyelse, idet fysioterapeut Hanne Skov indtrådte i klinikken som kompagnon.

Ikke et forkromet sted

Træningscentret blev rigtigt godt modtaget, både af patienter og motionister. For fysioterapeuter var det meget tilfredsstillende at konstatere, at patienter med rygproblemer nu kunne holde generne nede ved at træne i stedet for at få behandling, og at tilbuddet til patienter med kroniske lidelser nu kunne forbedres ved at tilbyde dem fysisk træning. Det var vigtigt for os, at centret ikke skulle være et forkromet sted med masser af spejle og tunge vægte, men et sted hvor alle kunne føle sig velkomne uanset alder og udseende. Og så skulle det ikke være større, end at vi nogenlunde kunne genkende dem, der kom.

Men årerne gik, der blev bygget nye boligkvarterer både i Beder og i Malling, og i takt hermed blev klinikken og træningscentret udvidet både i 1998 og i 2001. I sidste omgang fik vi første sal inddraget, så nu er der atter en trappe, så i hvert fald fysioterapeuterne får deres daglige motion. Der er dog stadig behandlingslokaler i stueplan, så bevægelseshæmmede ikke har adgangsbesvær.

Behandling i hjemmet

Flere medarbejdere, både fysioterapeuter og administrativt personale, er også kommet til; de tider, da virksomheden kunne administreres med venstre hånd et kvarters tid inden lukketid, er for længst forbi. Ligesom de praktiserende læger skal vi kunne behandle alle typer patienter fra spædbørn, idrætsskader, inkontinens, kroniske lidelser, genoptræning efter operation og ulykke mv. Alle kan ikke være lige gode til det hele, så det er en fordel at være en flok, som så kan specialisere sig indenfor udvalgte områder. I takt med at flere ældre og personer med betydeligt funktionsbesvær bliver boende hjemme, er det også nødvendigt at tilbyde behandling i hjemmet i samarbejde med hjemmeplejen og de kommunale terapeuter. Praktiserende fysioterapeuter behandler efter henvisning fra praktiserende læger. Heldigvis har vi i alle årene haft et godt samarbejde først og fremmest med lægehusene i Beder og Malling, men også med lægehusene i Tranbjerg, Mårslet og Odder.

Visioner for fremtiden

Der er i hvert fald udfordringer nok i fremtiden. Som led i strukturreformen skal Århus Kommune ikke lægges sammen med nogen. Men genoptræning efter sygehusophold bliver fremover en kommunal forpligtigelse, som kommunen så kan vælge at lade andre udføre, f.eks. praktiserende fysioterapeuter. Hvordan det skal organiseres, står endnu hen i det uvisse, men det vil kræve et samarbejde på tværs af sektorer, forhåbentlig til gavn for patienten.


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 13.3.2005

Fællesrådet Fællesbladet