![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup ![]() Beder SkoleAfslutning af dette skoleår og starten på et nytFredag d. 20. maj fejrer vores elever i 9. og 10. klasse deres sidste skoledag. Herefter følger et par hektiske eksamensuger, inden de tirsdag d. 14. juni ved skolens dimissionsfest får overrakt beviserne på ni eller ti års gennemført uddannelse. Skolens øvrige klasser kan holde sommerferie fredag d. 17. juni. I øvrigt er det sidste år i meget lang tid, at børnene får så tidlig sommerferie. Som de flest sikkert har hørt, har man arbejdet for at flytte ferien, så sommervarmen i august kunne ramme ind i ferien. Nu må vi se, fremover er det imidlertid helt sikkert, at ferien starter den sidste lørdag i juni måned. Når vi starter igen d. 10. august har elevtallet endnu engang taget et ryk opad, så vi er tæt på 850 børn og unge på Beder Skole. Vi byder velkommen til tre nye børnehaveklasser med 22 - 24 børn i hver og fire 10. klasser med elever fra det meste af Århus. For 10. klasse er det det første år som 10. klasses-center, hvor Beder sammen med ni andre skoler i Århus skal rumme kommunens 10. klasses elever. Mange unge søger fortsat skolens design- og idrætslinier. Da vi har et loft på max. fire klasser, måtte vi henvise 20-30 unge til andre skoler. Fra skolebestyrelsens dagsorden:Skolens fysiske rammerSelvom vi endnu et år vokser i elevtal og skolens nedslidte faglokaler er blevet et år ældre, må vi fortsat se i øjnene, at de knappe kommunale budgetter ikke giver plads til optimisme i forhold til forbedringer på det område. Det har vi mere eller mindre lært at leve med, men det er næsten ikke til at bære, at børnenes legeredskaber af sikkerhedsmæssige grunde stort set er nedlagt, uden forhåbninger om nyetablering. Byrådets ekstrabevillinger er primært gået til yderligere nedlæggelse af legeredskaber rundt om på kommunens skoler. Trafik og hastighedFlere forældre til børn, der forlader skolen om eftermiddagen, udtrykker bekymring over bilernes ofte høje hastigheder på Kirkebakken. Hastigheden er mere afdæmpet om morgenen, hvor det er synligt, at mange børn skal i skole. H.C. Andersens 200-års dag
I dagene omkring H. C. Andersens fødselsdag arbejdede alle skolens elever med emner og aktiviteter, der havde tilknytning til HCA's eventyrlige univers. Det hele kulminerede d. 7. april, hvor skolen havde inviteret forældre til en "rejse" rundt på skolen, hvor eleverne fremviste udstillinger, værksteder og dramatiske optrin for hinanden og forældrene.
Der var stor anerkendelse af børnenes og de unges engagement og gejst i forløbet, og en rigtig god stemning på skolen i dagene op til og på selve skolefestdagen. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 14.5.2005 |