![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Planlægning og udviklingDen punkterede cykelsti
Kommunen er nu gået i gang med etableringen af cykelstien på Kirkebakken i Beder, der forventes færdig i forsommeren. Som det fremgår af billedet, måtte en del store gamle træer lade livet, og Beder Ungdomsklub fik samtidig oversvømmet kælderen som følge af beskadigelser på et vandrør med meget varmt vand. Heldigvis vil cykelstien forøge trafiksikkerheden væsentligt. Skyd ikke bjørnen - før skindet er solgtLæserbrev af Jørgen Bak, Kirkebakken 23 Med nogen forundring og bekymring ser man store annoncer om salg af nye boliger på Kirkebakken. Jeg er godt klar over, at Vestervang er ved at blive solgt, og at det er planen, at der skal være boliger. Fint nok. Men rammerne for det kommende byggeri er slet ikke på plads. Den nødvendige lokalplan er overhovedet ikke færdig. Byrådet har endnu ikke set noget til den! Derefter skal den i høring, hvorefter den - som minimum - skal revideres og tilbage i byrådet. På trods af disse usikre forhold sælges boligerne allerede - det er moralsk forkasteligt, at byggematadorer på den måde udnytter det ophedede boligmarked. For køberne er det en ulykkelig situation: Hvis ikke man betaler ved kasse ét nu, kan man ikke gøre sig håb om en ny bolig i Beder. Uden at man egentlig ved, hvad man køber. Øv! Ifølge kommunens oversigt over lokalplaner skulle planen komme til byrådet inden sommerferien. Så kan man jo passende lade offentlighedsfasen strække sig henover sommerferien, for så er folk bortrejst. Kunne nogen tro. Men nej, vi skal nok være der! |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 15.5.2005 |