Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nr.4 - August 2005


Eskegården

Lokalcenter Eskegården

Ombygning af Eskegårdens beskyttede boliger

De beskyttede boliger ved Lokalcenter Eskegården skal renoveres i starten af år 2006, så standarden bliver svarende til en ny bolig. Det betyder blandt andet, at badeværelse og køkken skal moderniseres. Det forventes, at en byggeperiode for en lejlighed varer ca. 4 uger, og i den periode kan beboeren ikke bo i boligen. Derfor er der stoppet for indflytningen i de boliger, der må blive ledige, så disse boliger kan anvendes til midlertidigt bosted for beboerne, mens lejlighederne ombygges. Det er således ikke muligt at blive skrevet på emneliste pt. og indtil ombygningen er gennemført.

Ingrid Jespersen, leder

Festugen på Lokalcenter Eskegården

Traditionen tro fejrer vi også festugen på Eskegården i år.

Torsdag den 1. september kommer Ole Jensen og underholder kl. 14.00 i Cafeén på Eskegården.

Ole Jensen er sanger, spillemand, gøgler og selskabsmusiker. Alle er velkomne og arrangementet er gratis.


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 30.7.2005

Fællesrådet Fællesbladet