Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nr.4 - August 2005


Galleri under Kroen

De to kunstnere Eva Szendrei og Vibeke Elling fra Malling har gjort noget for kulturlivet her i lokalområdet. De har i samarbejde med Norsminde Kro åbnet "Galleri under Kroen" i Norsminde med både malerier og mosaikkunst.

Galleriet ligger med indgang lige ud til den idylliske havn i Norsminde. Lokalerne tilhører Norsminde Kro, men stod ubenyttede hen, til de to kunstnere rykkede ind i slutningen af juni.

Eva Szendrei er mosaikkunstner og har arbejdet med mosaik i mange år, hun har haft udstillinger i mange forskellige kunstforeninger. Hun dekorerer alt fra små romantiske rokokoborde til spejle og glasskåle.

Billedkunstneren Vibeke Elling har atelier-galleriet VIBART i Malling og flytter i sommersæsonen åbningstiden til Norsminde. Hun har arbejdet som fuldtidskunstner siden 2002 og har udført en lang række udsmykningsopgaver for firmaer, institutioner og private.

"Galleri under Kroen" holder åbent hver dag (undtagen torsdage) kl. 11-17 frem til september.


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 30.7.2005

Fællesrådet Fællesbladet