![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Fritids- og ungdomsklubber
Beder FritidsklubÅrets sommerfestBeder Fritidsklub holder årets store sommerfest for alle medlemmer og deres familier fredag d. 19. august, hvor der kan forekomme lyd af høj musik og glade mennesker, og vi har hyret en flok motorcykler til at komme og køre ture, så derfor vil der også være en del trafik af motorcykler i Beder-Malling området. Lørdag d. 20. august afholdes der ligeledes en fest i Beder Fritidsklub, hvorfor der også her kan forekomme høj musik. Vi håber, at vores naboer vil have tålmodighed med os, og se igennem fingre med støjen. Festuge for børn og ungeFuld Fart Frem, festuge for børn og unge på Skt. Annagade Skole d. 29., 30. og 31. august. Arrangeret af alle sociale fritidsklubber i Århus Beder Fritidsklub tager alle vores medlemmer ind til dette arrangement tirsdag d. 30. august. Vores bands skal spille og derudover vil der være masser af aktiviteter bl.a. Cirkus workshop, sminkeboder, fald i vandmaskiner, klubkampe i skum leveret af brandvæsenet, og meget meget andet. Om aftenen er der diskotek for 6. og 7. klasserne med diskotek Pink Panther. Hold øje med flyers og plakater, som vil blive sendt ud og opsat i ugerne før arrangementet. Læs mere på: www.fuldfartfrem.dk SommerlejrBeder Fritidsklubs Sommerlejr til Gjerrild d. 1. til 5. august 2005 Imens I sidder og læser dette nummer af Fællesbladet, er medlemmer og medarbejdere af sted på sommerlejr i Hytten Fjeldholmlejren. Det er en kæmpe stor hytte med plads til 100 personer. Her er boldbaner, bålplads og masser af plads udendørs, og så ligger den lækre strand kun få hundrede meter fra hytten. Mange opholder sig meget nede på stranden for at bade, slikke sol og se lidt på "udsigten" til de lækre strandløver og -sild. Den første nat er der som regel en hel masse, som stort set ikke får sovet, og dette resulterer i, at de er lidt halvslatne om tirsdagen, hvor så de friske bliver udstyret med vandpistoler, så de kan give dem, der falder i søvn i løbet af dagen, vand. For hvis man er stor nok til ikke at sove hele natten, så er man også stor nok til at kunne holde sig vågen den efterfølgende dag. De yngste af vores medlemmer, som går i 4. og 5. klasse har været på et orienteringsløb i mørke, hvor det mest af alt gjaldt om at løse opgaver og finde vej. Dagene går med masser af hygge, lege, konkurrencer, bål og lidt at spise. Det er dejligt at være på lejr, for selv om det for medarbejderne er arbejde 24 timer i døgnet, så hygger vi os også meget med at være af sted. Medarbejderne har planlagt et natløb for 6. og 7. klasserne, som skal løbe af stabelen onsdag nat, og hvis det går som det plejer, så er medlemmerne meget indstillet på at skulle på natløbet, og de vil gerne have, at det bliver så uhyggeligt som muligt. De beder selv om at få fortalt nogle uhyggelige historier, og selv de mest skræmmende er som regel ikke uhyggelige nok, indtil natten sænker sig henover området, og de ellers så tilforladelige træer bliver til store skræmmende skygger fra monstre. Natuglen er ikke længere "bare" en natugle, men et genfærd som udelukkende venter på at skræmme nogen fra vid og sans. Der sker også noget med vores medlemmer: De transformeres om fra at være frække, støjende, store i "slawet" og meget modige mennesker, til små søde kyllinger, der er mere eller mindre forskræmte….. Herefter ligger der et stort stykke arbejde i at få dem til at tage af sted på natløb, for selv om medarbejderne ugen igennem har undladt at skræmme dem og fortælle skrækkelige historier, så spiller deres egen fantasi dem et gevaldigt puds. Den sidste aften, inden vi skal hjem, holder vi en lille fest, hvor der traditionen tro altid er sjove og underholdende indslag fra medlemmerne, og denne nat er der som regel også mange, som ikke får sovet deres skønhedssøvn. Vi kommer hjem fra Fjeldholmlejren fredag d. 5. august kl. ca. 12:00. Mange glade hilsner fra medarbejderne. | ||||
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 30.7.2005 |