Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nr.4 - August 2005

Klubpladser i Malling: vi undrer os!

Af Sussie Østerby & Christa Thomsen, forældre til børn i 4. b på Malling Skole.

Hvad kan man lave efter skoletid, når man er 9-10 år og er blandt de 4 piger ud af i alt 11 piger i 4. klasse, der ikke har fået opfyldt ønsket om en klubplads? Kan man fortsat være med i fællesskabet i klassen? Bliver det svært at lave legeaftaler? Kan der ske det, at 1 ud af de 4 får tilbudt en klubplads til jul, så der kun er 3 tilbage?

Samme problem i 10 år

De seneste 10 år eller mere har situationen i Malling været den, at der ikke har været klub-pladser nok til de børn, der ved udgangen af 3. klasse ikke længere er omfattet af et tilbud i en fritidsordning. Set med forældreøjne kommer problemet i år til udtryk ved, at klasserne deles og ved, at en gruppe børn ikke kan undgå at føle sig sat udenfor fællesskabet i klassen.

Utrygge børn og forældre hvert eneste år

Tidligere har andre kriterier for tildeling af pladserne været benyttet, og problemet med de manglende klubpladser er da kommet til udtryk på anden vis. Resultatet er hvert år utrygge børn og forældre. Igennem årene har der været mange protester, senest i det tidlige forår 2005, hvor protestmøder i Malling rettet mod politikerne og det begrænsede antal klubpladser fik en del presseomtale.

Private klubmodeller

Forskellige klubmodeller er blevet afprøvet, herunder også private modeller. Ingen af dem har dog været bæredygtige. Forældre kan selvfølgelig godt gøre noget selv inden for de rammer, som de nu engang har, og i det omfang de kan finde ud af at koordinere aktiviteterne og legeaftalerne. I Malling har vi f.eks. nedsat en koordineringsgruppe med repræsentanter for børn i 4. klasse, der ikke har fået en klubplads. Koordinatorerne har bl.a. til opgave at orientere forældre og børn i de respektive klasser om fælles aktiviteter og arrangementer. Det er et godt initiativ, som dog desværre kan have svære kår.

Paradokser

Hvor paradoksalt det end kan lyde, er et af problemerne med initiativer af denne art, at klubben løbende tilbyder pladser, hvorved private initiativer ganske utilsigtet falder fra hinanden. Et forsøg for et par år tilbage, hvor en gruppe forældre havde ansat en pædagog og lejet sig ind på Malling Skole, faldt fra hinanden af denne grund.

Noget andet er, at det er svært at undgå, at initiativer af denne art er med til at forstærke delingen af børnene og klasserne.

Pasningsbehov?

År efter år sker der det, at børnene deles. Det er helt principielt et problem, at der ikke er lige ret for alle 9-10 årige børn i Malling. Børn med særlige behov skal naturligvis have førsteret til en klubplads, fordi særlige behov også kan indebære et decideret pasningsbehov. Men vi tror ganske enkelt ikke på, at de fleste har et pasningsbehov. De har snarere et behov for et sted, hvor der er et fællesskab og nogle aktiviteter, og det behov deler de med alle de 9-10 årige børn, der har ønsket en klubplads. 9-10 årige børn, der keder sig, kommer let ud i uhensigtsmæssige situationer. Der er lang tid fra kl. 13, indtil mor og far kommer hjem ved 16-17 tiden.

Lad os diskutere de svære spørgsmål

Skulle vi ikke efter alle disse år fokusere på at finde en løsning sammen - alle os, der står med problemet? Som vi ser det, er løsningen ikke meget detaljerede (og svært gennemskuelige) kriterier for tildeling af pladserne. Kriterierne er efter vores mening blevet så detaljerede, at de ikke længere giver mening - men kun ro i sindet til politikerne og dem, der er ansvarlige for fordelingen af pladserne.

Lad os i stedet åbent diskutere nogle af de svære spørgsmål: "kan to børn dele en plads?", "har børn i 6. og 7. klasse brug for en fuld klubplads?" eller bare "hvordan kan vi undgå, at børnene og klasserne deles, før de selv tager initiativ til det"?

Det er spørgsmål som fylder rigtig meget i hovederne på os forældre. De skal diskuteres og besvares i lokalområderne, hvis ikke klubberne som institution skal miste troværdighed.