Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nummer 4 - August 2005

• Korte artikler
• Gudstjenester, møder og koncerter
• pdf-udgave (læses med Acrobat Reader)

Den gyldne regel

"Efterlad toilettet i samme stand, som De ønsker at forefinde det!", stod der for år tilbage på mange offentlige aftrædelsessteder, og det var jo meget godt. Knap så godt var det selvfølgelig, at der tilsyneladende ikke var særlig megen enighed om, hvilken stand sådan et sted burde forefindes i. Men bortset fra det, så er en sådan henstilling jo et eksempel på det, som teologer og filosoffer i tidligere tid benævnte som "den naturlige lov" eller "naturloven". Udtrykkets heldighed kan diskuteres; for vi føler os måske ikke overbevist om, at vi i kraft af vores natur har en indbygget viden om, hvordan vi bør handle. Men ellers var det såmænd ikke så tosset, det, som man ville sige med dette udtryk. Man sammenfattede gerne det, man kaldte naturloven, i den såkaldte "gyldne regel", der står i Mattæus 7, 12 og lyder sådan her: "Alt hvad I vil, at menneskene skal gøre imod jer, det skal I også gøre imod dem".

Det skulle være let at forstå. Men ikke desto mindre opfattes det, Jesus her siger, næsten altid, som om han var talsmand for en snusfornuftig moralisme, i betydningen: Lad være med at udsætte andre for det, I ikke selv bryder jer om; for så kan det være, at de giver igen med samme mønt! Eller, positivt vendt: Giv de andre noget, så får du måske også selv noget! Smil til verden, så smiler den til dig! Sådan forstået ville Jesu ord jo bare udtrykke en moral, som man kunne kalde den fornuftige, beherskede, mådeholdne egoismes eller egenkærligheds moral. Det er noget, vi kan sige os selv - og det gør vi da for resten også hele tiden. Hvor ofte er det ikke netop tanken om gengældelse på godt og ondt, der får os til enten at foregive venlighed eller til at lade være med at være ubehagelige?

Men hos Jesus er det underforstået, at den, der skal dømme os, hvis vi dømmer, og den, der vil tilgive, hvis vi tilgiver, er Gud. Spørgsmålet er altså ikke, hvordan man får mest muligt ud af sine medmennesker; for det er jo bare det, den fornuftige egenkærlighed er interesseret i. Nej, i Jesu ord gælder det ikke, hvad vi får ud af det; men han stiller det krav, at vi ikke skal dømme og fordømme, men at vi skal tilgive, fordi Gud er den, der ikke dømmer, men tilgiver. Jesus peger på følgerne af at vide sig tilgivet og ikke dømt, ikke på midlerne til at opnå et eller andet. Det er netop en forudsætning, at Gud er den, der tilgiver og ikke dømmer. Derfor skal vi gøre ligeså.

Eller, som det også hedder: "Vær barmhjertige, som jeres Fader er barmhjertig!". Det hedder netop ikke: Vær barmhjertige, så vil Gud sikkert også være barmhjertig mod jer! Nej: Vær barmhjertige; for det er Gud imod jer! Jesus taler ikke om, hvordan vi ved at handle på en bestemt måde skal opnå noget, men han forudsætter, at Gud er barmhjertig: at han er den, der giver i overflod. Derfor: fordi vi har fået tilgivelse, fordi vi ikke dømmes, derfor skal vi handle ligeså.

"Alt, hvad I vil, at menneskene skal gøre imod jer, skal I også gøre imod dem!", det er ikke en anvisning på, hvordan vi nemmest og mest snedigt kan opnå et eller andet - det være sig den evige salighed eller en lønforhøjelse - men det er et krav om at øve kærlighed. Og hvad kærlighed angår, så vil det altså ikke sige, at vi skal nære varme følelser for alle mulige mennesker; men det vil sige noget langt mere kontant og kun alt for forståeligt, nemlig at lade den egenkærlighed, som vi ikke behøver at lede efter, lære os, hvad der i hver enkelt situation, når vi står over for andre mennesker, kræves af os. Når det hedder: "Du skal elske din næste som dig selv!", så betyder det med andre ord: Du véd fra din umådelige og helt umådeholdne kærlighed til dig selv udmærket, hvad det er, der kræves af dig. Elsk nu din næste på samme måde! Det vil jo netop ikke nødvendigvis sige, at man skal nære inderlige og forelskede følelser - det hører nemlig ikke nødvendigvis med til vores kærlighed til os selv - men det vil sige: at værne om den anden og tage vare på, hvad han eller hun har brug for; for det véd vi rigeligt om, fordi vi i øvrigt ikke bestiller andet end at tage vare på os selv.

Ikke at dømme, men tilgive og være barmhjertig, det er ord, som har at gøre med det, som den såkaldte naturlov ifølge Jesus forlanger af os. Og dømme og fordømme, forarges og bedrevidende og selvretfærdigt moralisere, det kan dermed kun den, der ved egen fromhed eller styrke, ved egen indsats, ved egne handlinger, formår at give livet mening og sig selv en betydelig rolle i tilværelsen. Men har man det sådan, har man ikke brug for Jesus. Heller ikke selv om det måske netop er ham, man pynter sin foretagsomhed med.

Malthe Madsen