Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nr.4 - August 2005


Stikort

Af Birte Buhl, Grøn Guide og Jørgen Bak, Fællesrådet.

Kortet med "Stier omkring Beder-Malling" er blevet genoptrykt og har sommeren igennem blandt andet kunnet fås på turistkontorerne i Odder og Århus, hos brugser og bagere i lokalområdet og på Beder-Malling Bibliotek. Interessen er stor, og vi må hele tiden fylde op. Så hvis du ikke lige kan finde det et af de ovennævnte steder, kan det være at vi bare ikke har fået fyldt op... Genoptrykket er blevet doneret af EJ Graphic, som vi her vil takke for dette bidrag til lokalområdet.

Konceptet med et lokalt stikort lavet af lokale i samarbejde med kommunen er kopieret i det nordlige Århus, og det er der kommet et nyt kort ud af "Stier omkring Vejlby-Risskov, Skæring-Egå og Lystrup".

Den fortsatte store interesse for stikortet betyder, at vi her i lokalområdet gerne vil opdatere og forbedre det. Udovcer en almen opdatering, har vi tanker om at tydeliggøre fx. gravhøje og 'indsigtspunkter' - steder, hvor der er fred og ro. Vi vil meget gerne have dig med til at give dit besyv og også gerne en hjælpende hånd med. Er du interesseret i at være med eller bare har en god ide eller kommentar til revisionen af kortet så sig til på tlf. 86 93 86 71 eller groenguide@mail.dk


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 30.7.2005

Fællesrådet Fællesbladet