Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nummer 5 - September 2005


Beder Sogn Kirkenyt

KIRKENYT

Fra ensomhed til forsoning

Når vore former for fællesskab ofte bliver kedelige, har det med skjult ensomhed at gøre. For det ensomme menneske vil blive nødt til at finde et eller andet sted, hvor det evner at give sig den rolle, som forventes for at fungere i et bestemt miljø. Hvor mange af sådanne mennesker, har vi ikke i kirkelige sammenhænge! Her får de en smule hjælp til at overleve, ofte med smerten i behold. Men frigørelse og sprængning af grænser?

"Fra ensomhed til forsoning", hedder vejen nu. Først af alt: Du må forsone dig med dig selv! Dybt i os sidder et ukristent evangelium: Du må forandre dig selv, før du kan acceptere dig selv. Men du klarer det ikke, og langsomt stiger et ondt ord frem som bliver din grundholdning til dig selv: Menneskeforagt. "Du må forandre dig selv, før du kan acceptere dig selv. Som kristen, som ægtefælle, som ven". Det bliver som at løbe på rulleskøjter på en kreaturrist. Uden fast grund under fødderne, uden et ståsted kommer du ingen vegne, måske ikke engang i flokken. Tag imod det modsatte budskab. Det er måske lidt vanskeligt, men der er håb i det: "Du må acceptere dig selv, før du kan forandre dig selv!" Ikke dermed forgylde det svage, men sige ja til det, som er dit! "Ja dette er mig." Først når du har gjort det fortvivlede til dit eget, kan du have mulighed for at forlade det, ikke før. Det er jo dit eget, så du kender det.

Accepter dig selv. Forson dig med dig selv. Tilgiv dig selv. Og gennem dette. Voks. Bliv til det, som er givet dig. Lev i kontakt med dine egne følelser. Byt "kontrol" ud med "spontanitet", ikke mindst sammen med den du elsker eller ønsker at elske. Brug ikke autopilot, livet er for kort, flyv selv, sid ved din egen styrepind, med dine egne følelser, og med alt Gud skabte, da han velsignede vores verden med din fødsel.

Karsten Isachsen:
Livsglede. En huspostil


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 28.9.2005

Fællesrådet Fællesbladet