Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 17 - nr.6 - November 2005

Grøn Guide

Vinteren banker på....

og det giver anledning til at tage fat i et par af vinterens traditionelle miljøsvinere: brændeovne, tø-midler og fyrværkeri.

Brændeovne

Så er det igen fyringssæson, og brændeovnen er et hyggeligt og rart indslag, så her gentages lige de tre vigtigste råd for at få en effektiv og ren forbrænding:

• brug kun rent og tørt træ
• sørg for tilstrækkelig luft
• fyr lidt ad gangen.

Du kan finde mere om fornuftig fyring på www.fyrfornuftigt.dk

Tø-midler

Fortovet skal holdes fri for is og sne. Men hvad skal du vælge, hvis du vil have et skridsikkert fortov og samtidigt tage hensyn til miljøet? Der er flere forskellige muligheder: Natriumklorid, kalciumklorid, urea, CMA (calcium-magnesium-acetat) og grus. På de private fortove er det bedste råd at være hurtigt ude og rydde fortovene og så bruge et minimum af grus iblandet ca. 10 % tø-middel til at tage det sidste. Tø-midlet skal helst være urea, og hvis det ikke kan lade sig gøre, kaliumklorid, eller som sidste udvej vejsalt. Grus og urea kan købes bl.a. i det lokale byggemarked.

Natriumklorid, vejsalt, er det mest udbredte og billigste, men det skader biler, veje og broanlæg. Desuden lukker det porerne i jorden og skader derved træer og buske.

Kalciumklorid er et alternativ til natriumklorid. Tø-effekten er den samme, dog fryser kalciumklorid ved lavere temperatur end natriumklorid, men prisen er ca. fire gange så høj. Kalciumklorid er at foretrække, idet det ikke lukker porerne i jorden så effektivt som natriumklorid, men den skadelige kloridvirkning er den samme.

Urea er et koncentreret gødningsprodukt. Det er dyrere og p.g.a. gødningseffekten heller ikke miljømæssigt det vidundermiddel, som man troede for nogle år siden, men dog væsentlig bedre end de ovenfor nævnte klorholdige salte.

CMA anses for en miljøvenlig metode, men er også dyrest og vanskelig at få fat i. CMA giver ikke de samme skader på planter og materielle ting og anvendes derfor på Storebæltsbroen. Forventningen er, at ekstra udgiften (20-40 x vejsalt) tjenes hjem på grund af færre udgifter til vedligeholdelse og reparation af broen.

Grus virker bedst blandet med lidt tø-middel. Det er dog heller ikke uden miljøomkostninger. Store mængder havner i kloakkerne, og det koster hvert år meget at rense dem.

Du kan læse mere om de forskellige midler på www.miljoeogsundhed.dk

Fyrværkeri

Nytår og fyrværkeri hører sammen, og flot er det. Vores forbrug er stadig stigende, og vi kender ikke meget til miljøeffekten af det. Men fyrværkeri indeholder kemiske stoffer, som ikke brændes af eller forsvinder under affyringen, men spredes i miljøet. Bl.a. tungmetallerne barium, strontium og kobber. Tidligere var bly også et problem, men siden 2001 må bly ikke længere findes i fyrværkeri, som sælges i Danmark. Det kan dog stadig findes i restlagre. Endelig kan der under affyring af fyrværkeri dannes små mængder af det giftige stof dioxin. Det bedste miljøråd er derfor: begræns mængden. Det er ikke nogen naturlov, at vores forbrug skal være stadig stigende.