![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Fritidshjemmet FuldenvejAf Mick Salling, ny leder på fritidshjemmet Fuldenvej Goddag alle sammen. Det er længe siden, at fritidshjemmet Fuldenvej har været i Fællesbladet, og det gør vi noget ved fra nu. Fritidshjemmet, som ligger ikke ret langt fra Beder Kirke, er en del af lokalområdet og et af de pasningstilbud, der findes her i Beder-Malling-området for 6- til 10-årige. 49 børn går på fritidshjemmet Fuldenvej, som er rammen om mange gode børneoplevelser, og nogle af dem vil vi gerne indvie jer i: Tirsdag d. 31. januar tog hele fritidshjemmet og fem børn og en voksen fra SFO'en i skøjtehallen i en lejet bus. Det blev en fantastisk oplevelse, hvor 55 børn og 9 voksne børn prøvede kræfter med de glatte udfordringer på isen. Flere børn og voksne mindede om Bambi på glat is, mens andre lignede Stampe. Eneste ulemper ved turen var, at bussen kom lidt senere hjem end forventet, og pædagogerne, fejlagtigt, havde taget kaffepulver med kakaosmag med i stedet for kakao. Det blev ikke populært modtaget hos børnene, men ellers var det en tur med en fantastisk energi og et dejligt fællesskab lige den eftermiddag, hvor trafikken sad fast i Viby pga. bombetrussel mod Jyllands-Posten. Fritidshjemmet har et specialarrangement en fredag om måneden, hvor vi alle laver noget anderledes sammen. Fredag d. 4. februar havde vi børnediskotek med mange sjove konkurrencer og diskodans. I næste måned har vi tre overnatninger på fritidshjemmet, således at forskellige børnegrupper prøver at være på fritidshjemmet om natten. Meget (u)hyggeligt. Om det - og andre oplevelser - vil vi berette mere om næste gang, vi er i Fællesbladet. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 20.3.2006 |