Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 18 - nummer 2 - Marts 2006

KIRKENYT

Påske

De to dage så at sige betinger hinanden. Adam fik ved uddrivelsen af Paradiset den besked, at han var taget af jorden og til jord skulle han blive. Han skulle blive til intet. Der var ikke noget håb. Håbet kommer i Ny Testamente. Håbet kommer med Jesu korsfæstelse. Gud tog menneskeskikkelse på sig. Han tog det timelige menneskeliv på sig. Hertil hører også døden. Håbet synes at briste endnu engang langfredag, men påskemorgen opstod håbet ved Jesus Kristus. Som Johannes skriver, så elskede Gud os mennesker, at han gav sig selv. Man kan skabe frygt og med tvang tvinge mennesker til en form for lydighed. Men den sande kærlighed kommer altid til udtryk ved, at man tør give sig selv. Gud giver os det håb, der lyder ved jordpåkastelsen, at af jorden skal vi igen opstå. Det er i troen på den korsfæstede og opstandne frelser, at vi kommer til Gud. Det så ud til, at menneskers magt, kunne vinde over Guds kraft. Med vold satte de deres magt igennem. De demonstrerede deres magt, der endte med døden. Gud virkede som en svag Gud. Men Guds svaghed er stærkere end mennesker. Derfor kan vi fejre påske. Det endda uafhængig af, hvad vi ellers kan. For det kommer ikke an på os. Det kommer an på Gud. Velsignet påske til alle.

Klausager

Jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

Således skriver Paulus i 1. Kor. Når vi skal tale om, hvad vi tror på, så står og falder det med påskens begivenheder. Vi kan godt gå i dialog med forskellige religioner, men vi vil aldrig kunne mødes i et kompromis. Vi kan måske blive enige med jøderne, at det er den samme Gud vi møder i den del af Bibelen, vi kalder for Gammel Testamente. Men vi kan aldrig blive enige med dem om, hvem Jesus er. Islam betragter Jesus som en profet, men korsfæstelse vil de slet ikke høre tale om. Men hvis der ingen langfredag er, så er der heller ingen påskedag.